Vær tilstede

2 kommentarer
Effektivitet

Er du tilstede der, hvor du er og i det, du laver? Eller er dine tanker alle andre steder? Er du mentalt på arbejde, når du leger med dine børn og er du mentalt set igang med haven, når du arbejder? Det går ikke, vær mere effektiv, ved at være tilstede i det du laver. Det giver dig også et meget større udbytte og en større glæde.

Forstil dig en OL deltager der ikke er 100% fokuseret på den aktuelle opgave. Vinder hun? Nej. Forestil dig så en far, der ligger på stuegulvet med sine børn og angiveligt leger med dem, men i virkeligheden er ved at løse nogle arbejdsmæssige problemer. Er han sjov at lege med? Nej.

Er du tilstede i det du laver, er du dedikeret, så er du langt mere effektiv og du får meget mere ud af dig selv og situationen. Der er logik, men mennesker handler kun sjældent strengt logisk, så derfor er vi nødt til at tænke os lidt om engang imellem. Det her er en af de gange.

Når du arbejder, så fokuser på opgaven og få den løst. Når opgaven er færdig, så er den færdig. Og den bliver hurtigere færdig, når den bliver løst med en koncentreret, målrettet indsats. Og når en opgave er løst er der overskud til at gå i gang med den næste.

Når du leger med børnene derhjemme gælder det samme. Alle får meget mere ud af legen, når du er tilstede i den. Se hvor meget leg betyder for børnehavebørn. De er SÅ meget tilstede i det, de leger. Det er alvor for dem. Leg, javist, men de tager det ganske alvorligt. Det skal du også gøre med det du laver.

Tænk også på den ferie du går glip af (selv om du er med på den), hvis du mentalt set er alle mulige andre steder. Hvor ærgeligt er det lige?

Eller hvad med det møde, der skal give en ny kontrakt, men ikke giver noget alligevel, fordi du er i gang med de næste opgaver oppe i hovedet, og dermed ikke tilstede og tilpas skarp?

Vær tilstede der hvor du er. Prøv engang. Og sig så hvordan det føles.

2 Responses

  1. Det er noget jeg forsøger at tænke på, men jeg synes det er svært.

    Specielt da jeg er selvstændig erhvervsdrivende, føler jeg mig hele tiden “på jagt”.

    Når jeg vågner kl. 4 om morgen kan jeg dårligt undlade straks at lade tankerne vandre hen på job, bank, revisor osv. frem for at sige “fuck det hele – jeg tager 4 timer mere på øjet”.

    Når jeg sidder og ser tv om aftenen og skal forestille at familiehygge, sidder jeg alligevel med min iPad og læser, bliver klogere, planlægger osv. fordi det hele tiden “kører” i min underbevidsthed, at jeg har mange ting at gøre.

    Nogle vil sikkert tænke “Prøv bare at lad som ingen ting – slap af – det hele er der også i morgen”, og til dem vil jeg sige “super – prøv at gøre det samme – prøv at sig til chefen på dit job, at du lige lader som ingenting og at han skal slappe af, for det hele er der nok i morgen”.

    Det er bla. en af ulemperne ved at være selvstændig – man er “på” hele tiden og kan ikke tænde og slukke for tankerne helt så let og omkostningsfrit.

    Problemerne kommer så bare som en boomerang, når man lader det modsatte går ud over koncentrationen. Jeg er en i situation hvor jeg også har en lille baby. Lige mens jeg skriver det her, kan jeg høre han hyler oven på (jeg har hjemmekontor i kælderen) og så ryger min koncentration.

    Går jeg derop og hjælper, har jeg dårlig samvittighed og ikke at passe mit arbejde. Gør jeg ikke, har jeg dårlig samvittighed over ikke at passe min familie.

    At “være til stede” kræver at man har dækket nogle af de mest grundlæggende behov, som eks. Maslow taler om – sålænge maden og taget over hovedet ikke er sikret, tror jeg det er så som så med viljen OG evnen til at lege 100% med børnene, være 100% husbond, være 100% direktør osv.

  2. Kim Malchau

    Jeg siger heller ikke, at det på nogen måde er let. Jeg påpeger vigtigtheden af at stræbe hen mod en mere dedikeret opgaveløsning.

    Og her tror jeg at du nu alligevel kan noget. Som selvstændig er du nødt til at være dedikeret og tro på det, du har i gang. Sætter det her så bare en tanke i gang hos dig (hvad det tilsyneladende har gjort) er jeg nået langt 🙂

Leave a Reply

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>