Alsidig IT-udvikler
Jobbeskrivelse
Vil du med på en spændende rejse, hvor du både får lov til at sætte dit aftryk på vores digitale transformation med data og python – og udvikle dig selv undervejs? Hos Danmarks Skibskredit bliver du en del af et engageret team, der bygger løsninger, som gør hverdagen smartere for dine kolleger. Vi tilbyder et miljø, hvor du får ansvar, kan udfordre og udvikle dig selv fagligt og personligt.
Mød dit nye team
Du vil blive en vigtig del af IT Development & Data Solutions, hvor du med dine fire kolleger vil udgøre det ene af tre teams i IT. Vi understøtter hele huset i alle aspekter af deres digitale arbejde, og udvikler løsninger, der gør hverdagen smartere for vores kolleger. Vi står midt i en spændende transformation, hvor vi løfter vores teknologiske fundament op i superligaen, og vi ønsker, at du skal være med. Med dine kompetencer og dine faglige input bliver du en vigtig kollega med både medansvar og medindflydelse. Udvikling er i fokus, men drift og diverse ad hoc-opgaver er også en naturlig del af hverdagen.
Dine arbejdsopgaver
- (Videre)udvikling af IT-løsninger som f.eks. et nyt CRM-system
- Bidrage til datamodellering og arkitektur
- Drift af de kørende løsninger
- Migrering og optimering af legacy-løsninger
- Bidrage til at højne fagligheden hos team og resten af huset gennem f.eks. træning og sparring
Kvalifikationer
Vi ser gerne, at du har minimum 3-5 års erfaring som udvikler. Det vigtigste er, at du har et stærkt fundament og har lysten og nysgerrigheden til at lære resten. Som person har du et positivt syn på dine omgivelser, og du vil mene, at dine omgivelser har samme syn på dig. Du er tjenende af natur mod brugernes behov, og du trives i en rolle, der kan beskrives som en intern konsulent. Vi forventer ikke, at du kan alt på listen, men vi håber, at du kan nikke genkendende til flere af disse punkter:
- Erfaring med Python og SQL – Cloud-erfaring er et plus
- Deltaget i flere succesfulde systemmigreringer
- Serviceminded og trives med at hjælpe andre
- Erfaring med frontend-udvikling f.eks. BI-værktøjer eller UI
- Trives med en dynamisk arbejdsdag
Vi tilbyder
Hos Danmarks Skibskredit bliver du en del af en mindre, specialiseret finansiel virksomhed med stor betydning for den maritime sektor. Du får rig mulighed for at udvikle dig selv og din faglighed samt at fordybe dig i dit fagområde og bidrage til udviklingen af vores processer og digitale arbejdsgange. Vi har en flad struktur, høj grad af tillid og korte beslutningsveje – og vi vægter ordentlighed og samarbejde højt i hverdagen.
- Et arbejdsmiljø med høj faglighed og fokus på konstruktivt samarbejde
- Et skræddersyet onboardingforløb og løbende kompetenceudvikling
- Et team af dygtige og engagerede kolleger
- Fredagsbarer og hyggelige sociale arrangementer
- Attraktive personalegoder
- En overenskomst mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet
- Nyrenoverede kontorlokaler på Langebrogade 5, 1411 København
Interesseret?
Vi ser frem til at modtage dit motiverede CV hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler og modtager ansøgninger frem til den 14. oktober 2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Nickels Mandrup Köhling, Head of IT & Digitalisation – 33 74 10 72 / nko@skibskredit.dk
Stillinger
Jobdetaljer
Lignende jobs
Lignende stillinger
Erfaren softwareudvikler til ASG Digital
Autosource Group Digital A/S
(Senior) Software Developers – BAS (Business Administration Systems)
OPENIIOT Ltd