Site Manager til anlæg af højspændingskabler - Syd og vestjylland

Netselskabet N1
Esbjerg, 6715

Jobbeskrivelse

Vil du være med til at bygge de kabelanlæg, der sikrer strømmen til danske hjem og virksomheder – og som er helt afgørende for elektrificeringen af samfundet? Som Site Manager hos Elnetselskabet N1 får du en rolle med stor betydning, frihed under ansvar og mulighed for at præge fremtidens energiinfrastruktur. Du får ansvaret for byggeriet af vores højspændingsnet i Syd og Vestjylland, og du vil forestå den daglige ledelse af projekterne on-site - Fra byggeriets start til slut. Ligeså vil du løbende sparre med din projektleder ift. at projektet gennemføres sikkert, effektivt og med høj kvalitet.

Stillingen har base i Esbjerg, hvor du bliver en del af vores anlægsafdeling Region 3. Afdelingen er fordelt på tre lokationer – Aalborg, Silkeborg og Esbjerg – og du vil opleve et tæt samarbejde og sparring på tværs af organisationen.

Teamet – høj faglighed og fedt fællesskab

I Esbjerg bliver du en del af et engageret projektteam med både projektledere og site managers. Vi arbejder i et dynamisk og fagligt stærkt miljø, hvor tempoet er højt, og hvor vi altid hjælper hinanden.

Citat fra leder, Lars Meldgaard Hage:

“Hos os arbejder vi som et hold. Vi løser opgaverne i fællesskab, sparrer tæt i hverdagen og sørger for, at alle kan byde ind med deres erfaringer og idéer.”

Jobbet – daglig ledelse af komplekse kabelprojekter

Som Site Manager, vil du løbende skulle løbe vores projekter i mål. Du vil modtage projektet fra din projektleder, og det vil være dit ansvar at vores entreprenører, kabelteknikere mfl. bygger anlægget efter budget, tidsramme og bygningskrav. Alt sammen under hensyn til vores krav til arbejdsmiljø og sikkerhed.

  • Planlægge det daglige arbejde sammen med projektleder, entreprenører og teknikere
  • Sikre, at økonomi, tid og kvalitet følger planen
  • Skabe godt samarbejde med entreprenører, interne kolleger, myndigheder og lodsejere
  • Tilsikre at dokumentationen for vores arbejde altid svarer overens med det byggede anlæg
  • Bidrage til, at projekterne lever op til vores krav om arbejdsmiljø og sikkerhed

Hvem er du? – struktureret, engageret og klar til ansvar

For at få succes i rollen ser vi gerne, at du både har en faglig ballast og trives med at tage beslutninger. Du har overblikket over flere byggepladser på én gang, og kan tilsikre at alle parter kender deres roller og ansvar.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra entreprenør- eller rådgivningsvirksomhed
  • Er uddannet el-installatør eller har erfaring som entreprenør-"formand" eller tilsvarende
  • Trives med at have flere projekter i gang samtidigt
  • Har gode samarbejdsevner og kommunikerer let på tværs af faggrupper
  • Har erfaring med økonomistyring og opfølgning
  • Har kendskab til kravene til arbejdsmiljø
  • Kan begå dig på engelsk, når det kræves

Vil du være en del af fællesskabet?

Vi tilbyder en spændende stilling med en bred samarbejdsflade på tværs af N1, hvor vi understøtter din personlige og faglige udvikling. Vi lægger vægt på værdibaseret ledelse, fællesskab og nytænkning og sikrer, at ansvar og beslutninger ligger hos vores medarbejdere.

Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet.

Vi indkalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi tager jobannoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Da vi i N1 beskæftiger os med kritisk infrastruktur, er det en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes hos relevante myndigheder, samt at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under dit ansættelsesforhold. Baggrundstjek kan omfatte validering af din identitet, fremvisning af straffeattest, indhentelse af referencer samt validering af dit eksamensbevis. Baggrundstjekket udføres kun efter samtykke fra din side.

Du kan læse om vores ansættelsesproces her:

Job hos N1 – Sådan ansøger du

Vi ser frem til at høre fra dig.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, så kontakt: Lars Meldgaard Hage, manager Mail: larhag@n1.dk Mobil: 2525 6638

Stillinger

Site Manager

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
timer/uge
Kun kontor
Esbjerg
6715

Lignende jobs

Lignende stillinger

Site Manager til anlæg af højspændingskabler - Silkeborg

N1

9 timer siden
Silkeborg
Løn efter aftale
Fuldtid

Site Manager til anlæg af højspændingsstationer - Silkeborg

N1

10 timer siden
Silkeborg
Løn efter aftale
Fuldtid

Project Manager - anlæg af højspændingskabler, der driver den grønne omstilling - Silkeborg

N1

4 uger siden
Silkeborg
Løn efter aftale
Fuldtid

Andre jobs hos Netselskabet N1

Project Manager - Bygning af stationsanlæg, der driver den grønne omstilling . Aalborg

Netselskabet N1

4 uger siden
Aalborg
Løn efter aftale
Fuldtid

Teknisk designer - Vær med på rejsen mod ét fælles GIS-system

Netselskabet N1

9 timer siden
Esbjerg
Løn efter aftale
Fuldtid

Project Manager - bygning af stationsanlæg, der driver den grønne omstilling - Silkeborg

Netselskabet N1

4 uger siden
Silkeborg
Løn efter aftale
Fuldtid