Daglig leder - Broager-gruppen, Distrikt Fjord

Jobdetaljer
Jobbeskrivelse
Vil du stå i spidsen for et stærkt Broager-team og skabe borgeroplevet kvalitet med udgangspunkt i selvbestemmelse, tillid og helhedspleje? Så er det nu, du kan omsætte værdierne til meningsfuld praksis – sammen med dygtige kolleger, der hver dag gør en forskel.
Du kommer til at fortsætte realiseringen af Ældreloven og den kommende Sundhedsreform i praksis, sammen med sygeplejersker, terapeuter SSA og SSH i Broager-gruppen.
Om rollen
Som daglig leder i Broager-gruppen får du ansvar for personaleledelse, faglig ledelse og driftsopgaver i et tværfagligt miljø, hvor vi arbejder konsekvent med Sønderborg-modellen og omsætter Ældrelovens principper i hverdagen. Du vil have ledelse for ca. 25 medarbejdere. Det har stor betydning for os, at du har et naturligt nærvær, sætter retning og skaber følgeskab igennem dit engagement.
Dine vigtigste ansvarsområder
- Personaleledelse med fokus på dialog, engagement og samarbejde.
- Naturligt ser pårørende og civilsamfund som samarbejdspartnere.
- Faglig sparring i tværfaglige borgerteams; sikre høj kvalitet og kontinuitet.
- Fortsat implementering af Sønderborg-modellen, Ældreloven og lokale ‘Spor’, Sundhedsreformen.
- Samarbejde med kvalitets- og implementeringssygeplejersker, koordinatorer og vagtplanlægger.
- Drift, økonomi og arbejdsmiljø – du har gennemslagskraft og tager ledelsesansvar for helheden.
Vi leder efter dig, der…
- Er sygeplejerske eller SSA – gerne med ledelseserfaring.
- Er tydelig, nærværende og kan skabe følgeskab gennem meningsfuld forandringsledelse.
- Tænker rehabiliterende, prøver af i praksis og ser muligheder i hverdagens opgaver.
- Nysgerrig på brug og implementering af velfærdsteknologi.
- Er autentisk, rolig, loyal og fleksibel – en stærk formidler i både skrift og tale.
- Arbejder sikkert i IT-systemer.
- Arbejder ud fra Sønderborg Kommunes ledelsesgrundlag.
Vi tilbyder
- Et velfungerende team med høj faglighed, godt samarbejde og stor beslutningskompetence tæt på driften.
- Et engageret lederteam med gensidig sparring, feedback og humor – vi drager omsorg for hinanden, du bliver en del af en ledergruppe på 6.
- Onboarding og lederudvikling (fx diplomforløb) samt talentmiljø i kommunen.
- En hverdag med arbejdsglæde, trivsel og anerkendende kultur.
- At være tæt på medarbejdere, kollegaer, borger og pårørende.
Løn og vilkår
Løn efter aftale mellem faglig organisation og Sønderborg Kommune.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 26.10.2026, kl. 12.00.
Samtaler: Forventes afholdt 29.10. 2026.
Kontakt: Distriktsleder Pernille Koch Elneff, tlf. 27 90 51 23, e‑mail peel@sonderborg.dk, for spørgsmål og ledelsesgrundlag.