Anklager til Midt- og Vestsjællands politi

Jobdetaljer
Jobbeskrivelse
Anklagemyndigheden i Midt og Vestsjællands Politi søger en eller flere anklagere. Stillingen er for dig, der er anklager og som ønsker at bygge videre på retsarbejdet gennem større og mere komplekse sager og i den sammenhæng løbende og systematisk modtage feedback på dit retsarbejde med fokus på din personlige udvikling. Det kan også være, at du ønsker at arbejde med opgaver, som giver dig en bredere organisationsforståelse, f.eks. gennem legalitetsopgaver og i tæt dialog med politisøjlen.
Du placeres i enten Advokaturen for Almene eller Specielle sager afhængigt af dine kompetencer, ønsker og organisatoriske behov.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Om stillingen
Stillingen som anklager er en generaliststilling, og du vil derfor skulle understøtte den samlede opgavevaretagelse på tværs af politikredsens sagskategorier og opgaver. Derudover vil du stifte bekendtskab med et bredt udsnit af anklagemyndighedens straffesager, ligesom du er sparingspartner for politiet, du bidrager til at sætte retning på efterforskningen og hjælper med tilskæring af sagerne. Vi søger dig som gerne vil lægge yderligere til din udvikling inden du skal i turnus, som ønsker at arbejde bredt med anklagemyndighedens opgaver, og som (med tiden) ligeledes vil kunne bidrage til oplæring og sparring med mindre erfarne kollegaer om sagerne og retsarbejdet.
I stillingen som anklager vil opgaver og ansvar blive tilpasset i forhold til dine kompetencer og udviklingsønsker. Der vil bl.a. være mulighed for at specialisere sig og få et særligt ansvar inden for et- eller flere fagområder.