Programmør/Projektleder
Jobbeskrivelse
Har du lyst til at arbejde med moderne laserskæringsteknologi, og trives med en hverdag med mange bolde i luften, så er du måske vores nye programmør/projektleder i vores rørlaserafdeling.
Hos Vestjysk Rustfri Montage bliver du del af en spændende virksomhed, hvor 55 ansatte beskæftiger sig med alt indenfor metalbranchen. Vi arbejder med alt fra store projekter til små smedeopgaver for lokale virksomheder. Med afdelinger lige fra laserskæring, bearbejdning, værksted og projektledelse, er vi med kunderne hele vejen igennem deres projekter.
Vores rørlaserafdeling har grene til de øvrige afdelinger, og du vil således blive en del af meget central afdeling i virksomheden. Vi har en topmoderne maskinpark, så du vil komme til at arbejde med den nyeste teknologi i branchen. Vi er kendetegnet ved en fald og uformel organisation, hvor du vil referere til afdelingslederen i rørlaserafdelingen.
Dine arbejdsopgaver
De daglige opgaver for en programmør/projektleder til vores rørlaser består af primært af:
- Programmering af skæreopgaver
- Oprette og optimere skæreprogrammer baseret på kundetegninger og CAD-filer.
- Importere og bearbejde filer i SolidWorks
- Tilbudsberegning og tilbudsudarbejdelse
- Efterkalkulation af projekter
- Løbende optimeringer
- Evaluere og optimere eksisterende programmer for at reducere skæretid og materialespild.
- Implementere nye teknologier og metoder.
- Samarbejde med produktion
- Kordinere med operatører for at sikre optimal produktions flow
- Kvalitetssikring af arbejdet
- Kontrollere første emne og sikre at det overholder tolerancer og specifikationer.
- Justere programmer ved afvigelser.
- Fakturering
Arbejdstiderne er som udgangspunkt fra klokken 06.00 - 14.30 mandag til torsdag og 06.00 - 11.00 fredag. Arbejdstiderne kan i perioder variere alt efter opgaverne i afdelingen og planlægges løbende i samspil med afdelingslederen.
Din baggrund og kvalifikationer
Der kan være flere indgangsvinkler til stillingen, og du har ikke nødvendigvis erfaring med rørlaser, men gerne en solid teknisk forståelse og interesse for IT og software. Du kan læse og forstå tekniske tegninger og har gerne erfaring med 3D-tegneprogrammer som SolidWorks, Autodesk Inventor – eller lignende CAD-software.
Du skal have flair for og være nysgerrig på at arbejde med ny teknologi, og have lyst til at tilegne dig ny viden. Samtidig er du meget kvalitetsbevidst, og sætter en ære i at deadlines overholdes.
Derudover forventer vi at du:
- Har gode samarbejdsevner og kan lide at arbejde som en del af et team
- Har et godt overblik i pressede situationer
- Er fleksibel, pligtopfyldende og ansvarsbevidst
Vi tilbyder:
- En spændende og alsidig stilling i en virksomhed med en stærk holdånd
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Løn efter kvalifikationer, herunder sundhedsforsikring og pensionsordning
Ansøgning
Stillingen skal besættes hurtigst muligt, og vi holder løbende samtaler, men vi venter gerne på den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen så kontakt Kent Sarac Hansen på telefon 54 55 04 55 eller på mail ksh@vrm.dk.
Send din ansøgning til tb@vrm.dk.
Stillinger
Jobdetaljer
Lignende jobs
Lignende stillinger
Anlægsingeniør til afløbsprojekter
Energi Viborg
Erfaren projekt- og projekteringsleder
DOMINIA