Teamleder for Team Anlæg
Jobbeskrivelse
Bliv en del af en stolt vækstkommune
Med sine cirka 18.000 medarbejdere, cirka 225.000 indbyggere og flere end 1.000 årlige tilflyttere er Aalborg Kommune en stolt vækstkommune, som de sidste årtier har gennemgået en markant udvikling. Selvom kommunen strækker sig over mere end 1.000 km², er der stadig kort afstand mellem mennesker og fra ord til handling. Og det er derfor, at man i Aalborg Kommune siger: Vi udvikler os sammen!
Jobansvar
- Personaleledelse med fokus på trivsel, udvikling og arbejdsmiljø herunder MUS, GRUS, sygefravær, ferieplanlægning og daglig opfølgning
- Faglig ledelse og sparring med teamet herunder sikre klar arbejdsdeling, koordinering og støtte til medarbejderne
- Ansvar for den samlede projektporteføljestyring herunder fokus på pipeline, deadlines, risikostyring, økonomiopfølgning samt kvalitetssikring af udbudsmaterialer
- Bygherrerepræsentant på egne anlægsprojekter herunder sikre koordinering mellem alle aktører
- Tværgående samarbejde og koordinering herunder fungere som bindeled til både ledergruppen og øvrige teams
- Bidrage aktivt til udvikling og nytænkning af opgaveløsningen herunder omsætte politiske og administrative beslutninger til konkret praksis og sikre, at processer og løsninger evalueres og videreudvikles løbende
Kvalifikationer
For at lykkes i rollen skal du have solid erfaring med ledelse af både mennesker og komplekse anlægsprojekter. Du trives med at sætte retning, skabe følgeskab og sikre fremdrift, og med din tekniske indsigt og organisatoriske forståelse formår du at holde styr på både tid, økonomi og kvalitet.
Hvad vi tilbyder
Som medarbejder i Aalborg Kommune får du rige muligheder for at dygtiggøre og udvikle dig. Derfor vil du løbende få tilbud om kompetenceudvikling i det daglige og gennem kurser og efter- og videreuddannelse – bl.a. en diplomuddannelse i ledelse.
Ansøgningsproces
Interesseret? Send os dit CV og beskriv din motivation for at ansøge via ‘Søg jobbet’. 1. præsentation er d. 8. december 2025 og 2. præsentation er d. 12. december 2025. Forventet startdato i jobbet er d. 1. februar.
Stillinger
Lignende jobs
Lignende stillinger
Anlægsingeniør til afløbsprojekter
Energi Viborg
Erfaren projekt- og projekteringsleder
DOMINIA