Marketing Specialist

Wila A/S
Silkeborg, 8600
Wila A/S logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
37 timer/uge
Kun kontor
Silkeborg
8600

Jobbeskrivelse

Kan du tage ansvar for vores marketing og være med til at skabe vækst gennem leadgenerering?

Hvis du kan svare ja til det, så har vi et spændende job til dig ved Wila i Silkeborg.

Vi søger lige nu en ny kollega, der får ansvaret for at drive og udvikle vores marketingfunktion.

Om jobbet og din rolle

Wila søger en ny kollega, der kan drive marketingindsatsen hos os. Du får en nøglerolle i at skabe synlighed og leads til vores eksterne sælgere – og du er dermed med til at sikre sammenhæng mellem marketing og salg.

Du er vores eneste marketingressource og derfor skal du være selvkørende – og være i stand til at arbejde med både små og store opgaver.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Opbygge og drive leadgenerering – herunder også arbejde med scoring af leads ift. en længere og mere kompleks salgscyklus
  • Øge vores synlighed online gennem arbejdet med SEO og optimering af hjemmesiden
  • Planlægge og sikre produktion af content (bl.a. LinkedIn-opslag, website, artikler og video)
  • Styre og koordinere indsatser med vores eksterne samarbejdspartnere og bureauer på marketing
  • Understøtte salgsindsatsen med marketingmateriale, herunder materiale til messer og lign.

Om dig og din baggrund

Vi forestiller os, at du har en videregående uddannelse inden for marketing. Du har også en naturlig interesse for salg og at skabe resultater sammen med den øvrige salgsafdeling. Herudover mestrer du arbejdet med B2B-marketing – og du forstår og ser muligheder i markedsføring af tekniske materialer. Du er vant til at skabe resultater selv og er god til at tage ejerskab. Herudover har du også:

  • Erfaring med CRM og leadgenerering
  • Stærke kompetencer inden for digital marketing
  • Erfaring med datadrevne analyseværktøjer
  • Kompetence indenfor styring af eksterne leverandører (SEO, Web, messeleverandører)

Det er en fordel, hvis du har været vant til at være eneansvarlig for marketing før, og at du har en god portion IT- og teknisk forståelse, fx ift. marketing automation og ABM kampagner.

For at få succes i jobbet er det vigtigt, at du:

  • Tager ansvar og eksekverer
  • Er positiv og konstruktiv ift. samarbejdet med resten af virksomheden
  • Har gode kommunikative evner og kan formidle tekniske budskaber
  • Er interesseret i en rolle med stor selvstændighed og ansvar

Lidt om os

Hos Wila A/S bliver du en del af en virksomhed i udvikling med korte beslutningsveje og med ambitioner om vækst – og hvor ideer hurtigt kan omsættes til handling.

Du bliver en del af et salgsteam på fem kolleger i et åbent kontormiljø tæt på produktionen, hvilket giver et tæt samarbejde mellem salg og produktion i hverdagen.

Du kommer til at referere til CEO Stig Krogh Pedersen – ligesom resten af salgsteamet.

Vi tilbyder en god løn, fordelagtig pensionsordning og sundhedsforsikring.

Dit arbejdssted er i Silkeborg, hvor vi har til huse i byens industrikvarter – relativt tæt på motorvejen og dermed nemt at komme til.

Yderligere information

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte ekstern HR-partner Birgitte Krogh på telefon 4142 3003 eller CEO Stig Krogh Pedersen på telefon 2212 7777. Du kan også læse mere om os på www.wila.dk.

Upload din ansøgning og dit cv allerede i dag. Vi holder løbende samtaler men venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Stillinger

Marketing Specialist

Lignende jobs