Eftermarkedselev
Jobdetaljer
Jobbeskrivelse
Jobbeskrivelse
Har du interesse for biler og trives du i en hverdag med fart over feltet og godt humør? Vil du kickstarte din karriere i autobranchen og lære af de bedste? Så er der her en spændende mulighed for dig!
Hos Terminalen, Risskov søger vi en eftermarkedselev, som skal være med til at sikre en professionel og serviceminded kundebetjening på vores værksted.
OPBYGNING AF FAGLIGE KOMPETENCER
Som eftermarkedselev vil du få en bred vifte af opgaver og du vil blandt andet lære at:
- Foretage effektiv booking og planlægning af arbejdet på værkstedet
- Bestilling af reservedele samt optimering af lagret
- Sikre den gode kundedialog
- Styre lageret og logistikken
- Udvise professionel kundeservice og support
- Håndtere reklamationer og garantisager
- Koordinere serviceaftaler
ENGAGERET HOLDSPILLER
Du er klar på at blive eftermarkedselev og er ivrig efter at udvikle dine kompetencer. Som person er du:
- Imødekommende og udadvendt
- Har lysten til læring og udvikling
- God til at samarbejde
- Ansvarsbevidst
HVAD KAN VI TILBYDE DIG
Vi tilbyder en elevplads i et professionelt arbejdsmiljø, hvor du vil få opbygget dine faglige kompetencer og ligeledes få grundlagt en god praktisk forståelse for mærkerne BYD, Volvo, Polestar, Renault og Dacia.
Uddannelsen som eftermarkedselev tager to år og spænder vidt. Du vil i løbet af perioden få et indgående kendskab til bilbranchen - lige fra indkøb og salg af reservedele, lageroptimering, kundemodtagelse, fakturering, samt deltagelse i den daglige værkstedsplanlægning.
Uddannelsen har tre ophold af 14 dages varighed hos Business College Syd - læs mere om uddannelsen og adgangskrav her.
ER DU INTERESSERET?
Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Du ansøger via linket. Samtaler forventes gennemført løbende og tiltrædelse efter nærmere aftale. Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Brian Hovgaard Brandt på +45 41900954 eller Kim Larsen på tlf. +45 41900955.