Studentermedhjælper til kundeservice

Facit Bank A/S
Odense C, 5000
Facit Bank A/S logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Deltid
20 timer/uge
Hybrid
Odense C
5000

Jobbeskrivelse

Er du nysgerrig på, hvordan det ville være at arbejde i en nyetableret bank? Kan du sidestille din nysgerrighed med en iver for at arbejde med kundekontakt og lysten til at skabe den bedst mulige oplevelse for alle parter involveret? Så har vi den helt rette plads i vores team til dig.

Hos Facit Bank tror vi på den enkelte. Derfor er vi en stærk kombination af både erfarne og unge medarbejdere, der i fællesskab skaber værdi for vores kunder og hinanden i et inspirerende og skandinavisk arbejdsmiljø. Hvis det lyder spændende for dig, så søger vores kundeservice afdeling i Facit Bank en kollega, der kan arbejde på deltid minimum 8 timer om ugen. Du vil dog kunne forvente i omegn af 20 timer i gennemsnit. Her vil du indgå i et team på 16, der består af én afdelingsleder og 15 kundeservicemedarbejdere.

Dine primære arbejdsopgaver

Kundeservice er en del af kreditafdelingen og teamet beskæftiger sig blandt andet med en række administrative opgaver. Dine opgaver vil primært være telefonisk kontakt til kunderne, herunder godkendelse af kundernes legitimation i forbindelse udbetaling af lån og dokumenthåndtering ifm. forskellige opgaver i relation til hvidvask.

  • Oprettelse af samlelån
  • Oprettelse af og support til indlånsaftaler
  • Behandling af forskellige AML-opgaver
  • Besvarelse og håndtering af kundemails
  • Hjælp til hel eller delvis indfrielse af lån
  • Håndtering af restanceopgaver
  • Derudover kan der forekomme andre forefaldende administrative opgaver, alt efter teamets behov og din profil

Hvordan kvalificerer du dig til stillingen?

Der kan være flere indgange til stillingen og mange måder hvorpå dine kvalifikationer kan komme i spil. Da jobbet er et deltidsstudiejob, forestiller vi os, at du er i gang med din finansbachelor, finansøkonom eller noget helt tredje relateret til den finansielle verden. Har du erfaring fra en lignende stilling eller fra den finansielle sektor i det hele taget, vil det være en fordel, men det er ikke et krav.

Derudover er det vigtigt, at du:

  • Er en god kommunikator og kan lide at kommunikere med mennesker på alle niveauer
  • Er fleksibel og servicemindet og har blik for den gode kundeoplevelse
  • Er en holdspiller, der gerne bidrager til fællesopgaven
  • Er proaktiv med et godt drive - og er klar til at lære noget nyt
  • Trives med rutineprægede opgaver
  • Er struktureret og grundig
  • Det er en stor fordel hvis du har erfaring med anvendelse af Excel

En arbejdsplads med fokus på faglighed og udvikling

Hvad tilbyder vi dig? Vi er ikke nogen almindelig bank. Vi er en rendyrket nichebank med fokus på indlån og udlån. Facit Bank er et relevant supplement til vores kunders nuværende bank, og vi tilbyder dem lån til livet. Du tilbydes derfor en spændende mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer og sætte dit præg på udviklingen af en nyetableret bank. Herudover er vi i Facit Bank meget opmærksomme på vores medarbejdere trivsel, og sørger for at skabe de bedst mulige rammer for, at du kan få succes både professionelt og socialt. Vores medarbejdere er nøglen til, at vi lykkes med at imødekomme vores kunders behov med afsæt i stærke menneskelige kompetencer.

Du får gode ansættelsesforhold, løn baseret på aftale med Finansforbundet og i øvrigt efter kvalifikationer samt pensionsordning og tilbud om bl.a. kantine- og massageordning.

Vores hovedkontor befinder sig helt tæt på Odense Banegård, hvilket gør det let for dig, hvis du vil pendle til og fra arbejdet.

Arbejdstiderne vil typisk være placeret i hverdagene i tidsrummet mellem kl. 08 - 18 og være fordelt på 2-3 dage, som aftales nærmere. Der vil forekomme weekendarbejde, som dog vil aftales på forhånd og i god tid samt være muligt at udføre hjemmefra.

Er du interesseret?

Så tøv ikke med at sende dit CV og ansøgning til os! Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Ansøgningsfrist og tiltædelse

Grundet sommerferie forventer vi at afholde samtaler i begyndelsen og midten af august. Du kan derfor forvente at blive indkaldt til samtale start til midt august og med tiltrædelse hurtigst muligt efter.

Vi gør opmærksom på, at vi grundet GDPR kun ønsker at modtage ansøgninger via vores jobportal.

Vi tror på, at forskellighed styrker både vores forretning og kultur. Hos os kan både unge og erfarne lære af hinanden og bringe deres viden i spil på nye måder. For os er læring gensidig på tværs af erfaring, faglighed og alder.

Stillinger

StudentermedhjælperKundeservicemedarbejder

Lignende jobs