Kalkulationschef til egenproduktion i Søborg

Jobbeskrivelse
Vil du være med til at vinde store og spændende projekter for en af Danmarks største entreprenører – og samtidig sætte retningen for egenproduktionskalkulation inden for tømrer og maler? Så er du måske vores nye kalkulationschef.
Vores nuværende kalkulationschef ønsker over en periode at videregive ledelsesstafetten i afdelingen. Derfor søger vi en erfaren kalkulationschef, der kan overtage ansvaret og videreudvikle området.
Din hverdag
Med din specialviden inden for egenproduktion skal du kunne indgå i tæt samarbejde på interne projekter – og samtidig være i stand til selvstændigt at løfte eksterne projekter inden for fag-, stor- og hovedentrepriser.
I Tømrer-Sektionen regner vi typiske fag- og storentreprisetilbud i størrelsen 5-150 millioner kroner, og vi ser lige nu frem til en række store entrepriser med høj kompleksitet. Derfor har vi brug for en dygtig tømrer-kalkulationschef, som altid stræber efter at vi regner den bedste pris vurderet på flere parametre. Din daglige base bliver på hovedkontoret i Søborg.
Kalkulationschefen for et mindre team af tilbudsberegnere og deri et tæt samarbejde på tværs med kollegerne fra produktionen og styringsenhederne Du vil som kalkulationschef bidrage til tilbuds- og kalkulationsarbejdet på total-, hoved og fagentrepriser, hvor du i tæt samarbejde med tilbudsberegnere, og den sagsansvarlige i produktionen og styringsenhederne får ansvar for at KS og sikring af EP tilbud. Gennem din erfaring ved du, hvad der skal til for at vinde opgaver i markedet, og du er vant til at arbejde struktureret og målrettet med kunder og tilbud.
Dine primære opgaver bliver at:
- gennemgå udbudsmaterialer, risikovurdere og sammensætte pipeline
- administrere og vurdere kapacitet i tilbud og produktion
- sikre at tilbudsafdelingen har den rette fremdrift i tilbudsprocessener
- indhente tilbud på leverancer og underentrepriser
- forståelse for akkorder inden for tømrer og snedkerarbejder
- præsentation af tilbuddet
- sagsoverdragelse og sparre omkring udførelsesmetoder med vores produktionsledere
- assistere produktionsledere i kontraherings- og udførelsesfasen
Sammen med dit team skal du:
- prissætte og kalkulere store, komplekse byggeprojekter i forbindelse med tilbudsafgivelse
- indgå i projekthold på samarbejdsprojekter med fokus på løbende budgetstyring
- anvende og udvikle værktøjer til styringskalkulation og prissætning, fx Sigma, Revit og erfaringsdatabaser
- kvalitetssikre tilbud, så vi altid leverer konkurrencedygtige og værdiskabende løsninger
Om dig
Du har gode kommunikationsevner og formår at få andre til at arbejde mod samme mål. Du er fagligt seriøs og kvalitetsbevidst, du arbejder systematisk og planlægger dine opgaver og formår at følge dem til dørs. Du er en erfaren bruger af Word, Excel og Bluebeam. Kendskab til kalkulationsprogrammet Sigma/smartkalk og Revit/ifc vil være en fordel.
Du har et indgående kendskab til byggeprocesser i både nybyg og renovering og evner at lede tilbudsprocesser sikkert fra start til slut – i tæt samarbejde med kalkulationsteamet og produktionschefen.
Samtidig er du proaktiv og udadvendt i forhold til markedet og formår at bringe vores kompetencer inden for tømrer og maler i spil. Du kan opbygge relationer og “sælge” fagene ind over for arkitekter og samarbejdspartnere – både i forbindelse med konkrete udbud og i dialog om kommende projekter.
Du trives med ansvar og bevarer overblikket – også når deadlines er mange, og planerne ændrer sig. Du er struktureret, vedholdende og samarbejdsorienteret, og du motiveres af at skabe resultater sammen med andre.
Vi forestiller os, at du har:
- en byggeteknisk baggrund som ingeniør, konstruktør eller tilsvarende
- +10 års erfaring som tilbudsberegner i entreprenørbranchen
- ledelseserfaring
- stærke samarbejdsevner på tværs af organisation og med eksterne parter (dansk og engelsk)
- evnen til at arbejde under pres og håndtere mange parallelle opgaver
Vi tilbyder
Du bliver en del af en dynamisk afdeling med højt fagligt niveau, stærkt sammenhold og fælles ambition om at vinde de rigtige projekter. MT Højgaard Danmark er i vækst og tilbyder et godt arbejdsmiljø med både faglige og sociale aktiviteter.
Stillingen er selvstændig og ansvarsfuld med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Ansøgning
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Produktionsdirektør Tomas Rosentoft på telefon +45 2270 9337. Vi holder samtaler løbende med henblik på snarlig tiltrædelse.
Hos MT Højgaard Danmark arbejder vi med balance mellem høj faglighed og høj trivsel. Mellem handlekraft og omtanke. Mellem frihed til at udvikle sig og ansvar for at få tingene til at ske. Balance mellem det at have travlt, men samtidig have det sjovt og godt. Det, at være et individ, men samtidig kunne samarbejde i et team. Mød os på mth.dk