Juridisk medarbejder

Biodiversitetsrådets Sekretariat
Aarhus, 8200
Biodiversitetsrådets Sekretariat logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Deltid
15 timer/uge
Kun kontor
Aarhus
8200

Jobbeskrivelse

Biodiversitetsrådets sekretariat søger en engageret juridisk medarbejder med kendskab til miljøret.

Biodiversitetsrådets sekretariat søger en juridisk medarbejder til en tidsbegrænset stilling pr. 1. oktober 2026 eller snarest muligt derefter, til opgaver inden for miljøretten, adgang til naturen og analyse af praksis i relation til friluftsliv og biodiversitet.

Forventet startdato og varighed

Der er tale om en et-årig deltidsstilling med startdato den 1. oktober eller tidligst muligt derefter, med gennemsnitligt ca. 15-20 timer ugentligt.

Jobbeskrivelse

Dine opgaver vil primært bestå i at tilvejebringe og sammenfatte lovgivning om adgangsforhold og herunder blandt andet bidrage til:

  • Kortlægning og analyse af lovgivning vedrørende adgang til naturen (herunder administrativ praksis og domstolsafgørelser)
  • Analyse af, hvordan regler om adgang anvendes i praksis, herunder identificering af uklarheder og gråzoner
  • Vurdering af forskellen mellem reelle juridiske begrænsninger og oplevede begrænsninger
  • Analyse af lodsejeres rettigheder og pligter, herunder ansvar og brugerens eget ansvar Inddragelse af praksiseksempler, herunder fx skiltning og lokale adgangsbegrænsninger
  • Bidrage til udarbejdelse af notater og analyser

Din profil

Vi søger en profil med stærke juridiske kompetencer og interesse for miljøret. Vi lægger vægt på, at du er systematisk og har sans for detaljer, deadlines og formalia, har interesse for natur og biodiversitet og at du er selvkørende og fleksibel.

Vi forestiller os at du:

  • Har som minimum en juridisk bachelor (Bachelor i jura, HA (Jur.), cand.jur. eller cand.merc.jur)
  • Har solidt kendskab til forvaltningsret samt kendskab til miljøret
  • Har erfaring med eller interesse for myndighedspraksis og afgørelser
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for et afgrænset analyseprojekt
  • Er analytisk stærk og kan omsætte komplekse regler til klare anbefalinger
  • Har gode skriftlige formidlingsevner

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en myndighed eller et juridisk kontor med miljø- eller klagesager og at du har interesse for samspillet mellem lovgivning, praksis og politiske dagsordener.

Det er yderligere en stor fordel, hvis du har et kendskab til Naturbeskyttelsesloven og Skovloven samt kendskab til reglerne for § 3- og Natura 2000-arealer mv.

Hvad vi tilbyder

Vi tilbyder:

  • Et spændende tværfagligt og inspirerende miljø.
  • Et arbejdsmiljø, der opmuntrer til åben og faglig diskussion.
  • Et arbejdsmiljø med tætte samarbejdsrelationer, netværk og sociale aktiviteter.
  • En arbejdsplads præget af professionalisme, samarbejde og balance mellem arbejde og fritid.

Arbejdssted og ansættelsesområde

Arbejdsstedet er Biodiversitetsrådets sekretariat, Jens Baggesens Vej 53, Bygning 5220, 8200 Aarhus N. Placeringen. Sekretariatet har en administrationsaftale med Aarhus Universitet, men arbejder uafhængigt af universitetet.

Kontakt information

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: personalekoordinator og faglig medarbejder Anja Dam Lisby på tlf. 93 84 22 70 eller adl@biodiversitetsraadet.dk.

Deadline

Alle ansøgninger skal være modtaget senest den. 1. september.

Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for akademikere i staten.

Stillinger

Juridisk medarbejderMiljøret

Lignende jobs