Salgsteamledere til PALOMAT® – vær med til at udvikle vores internationale salg

BILA A/S
Nykøbing M, 7900
BILA A/S logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
37 timer/uge
Kun kontor
Nykøbing M
7900

Jobbeskrivelse

Hos PALOMAT® er vi i fortsat vækst, og derfor udvider vi vores salgsorganisation med to nye salgsteamledere.

Vi søger ledere til to forskellige internationale salgsteams:

  • Forhandlersalg – hvor du sammen med dit team udvikler og styrker salget gennem vores internationale forhandlernetværk.
  • Komponentsalg – hvor du og dit team samarbejder med nogle af verdens førende systemintegratorer og automationshuse.

Fælles for begge roller er, at du bliver en spillende træner med ansvar for både dit eget marked og den daglige ledelse af et engageret salgsteam. Du motiveres af at skabe resultater – både gennem din egen indsats og ved at udvikle mennesker omkring dig.

Du bliver en del af vores lederteam og får mulighed for løbende lederuddannelse og faglig udvikling i en virksomhed med høje ambitioner og korte beslutningsveje.

Lidt mere om stillingen

Som Salgsteamleder kombinerer du dit eget salgsansvar med den faglige ledelse af et mindre team af kompetente sælgere. Du driver udviklingen på dit marked samtidig med, at du skaber retning, energi og fremdrift i teamet.

Du bliver bindeleddet mellem sælgerne og salgschefen og spiller en central rolle i at sikre både kommercielle resultater og et stærkt samarbejde.

Dine primære opgaver bliver:

  • Drive og udvikle salget på dit eget marked gennem forhandlere eller strategiske samarbejdspartnere
  • Lede, motivere og udvikle dit salgsteam i hverdagen
  • Sikre opfølgning på mål, pipeline, forecast og KPI'er
  • Coache og udvikle forhandlere og samarbejdspartnere med fokus på vækst
  • Bidrage til salgsstrategi, budgetter og markedsudvikling i samarbejde med salgschefen
  • Skabe engagement, retning og et stærkt samarbejde i teamet

Der vil være cirka 10-15 rejsedage om året i forbindelse med kundebesøg, partneraktiviteter og messer.

Hvem vi forestiller os, du er

Du har solid erfaring med B2B-salg og dokumenteret ledelseserfaring. Du trives med at tage ansvar, skabe resultater og udvikle både markedet og menneskerne omkring dig.

Du motiveres af at være tæt på kunderne, samtidig med at du lykkes gennem dit team.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med værdibaseret internationalt B2B-salg – gerne gennem forhandlere eller samarbejdspartnere
  • Har dokumenteret ledelseserfaring og trives i rollen som spillende træner
  • Behersker dansk samt engelsk og/eller tysk på professionelt niveau
  • Har en stærk kommerciel drivkraft og motiveres af vækst og resultater
  • Har teknisk forståelse og nysgerrighed på kundernes løsninger
  • Er en energisk leder, som skaber engagement og motiverer mennesker omkring dig

Hvad kan du forvente af os?

  • En international lederrolle med stort ansvar og høj grad af frihed
  • Mulighed for at præge udviklingen af PALOMAT®'s internationale salgsorganisation
  • Et professionelt salgsteam med omkring 30 engagerede kolleger
  • En central plads i lederteamet med fokus på lederudvikling og sparring
  • Grundig oplæring og mulighed for løbende faglig og personlig udvikling
  • Attraktiv personalepakke med blandt andet sundhedsordning, frokostordning, firmasport og sociale arrangementer
  • En arbejdsplads, hvor samarbejde, ordentlighed og engagement er en naturlig del af hverdagen

Ansøgning: Er du den rette kandidat?

Kan du se dig selv i en rolle, hvor du både udvikler dit eget marked og skaber resultater gennem dit team, vil vi meget gerne høre fra dig.

Send din ansøgning og CV snarest muligt. Vi holder samtaler uge 33 + 34 og ansætter, når vi finder det rette match. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os.

Stillinger

SalgsteamlederSales Team Leader

Lignende jobs