Senior Business Controller med fokus på Power BI
Jobbeskrivelse
Vil du være med til at drive datadrevne beslutninger i en virksomhed i vækst?
Hos GaveFabrikken A/S søger vi en Senior Business Controller, der vil være med til at udvikle vores rapportering, processer og forretningsindsigt – med Power BI som dit vigtigste værktøj.
Siden 2008 har vi leveret gaver til danske virksomheder – og med en koncernomsætning på 400 mio. kr. og ca. 1 mio. julegaver årligt, er vi i dag Skandinaviens største aktør i branchen. Vores hovedkontor ligger i det historiske Carlsberg-kvarter i Valby, hvor 75 kollegaer året rundt – og over 200 i højsæsonen – arbejder i et uformelt, energisk og kreativt miljø.
Din rolle
Som Senior Business Controller bliver du en nøglespiller i økonomiafdelingen og sparringspartner for CFO og ledelsen.
Du får ansvar for at skabe overblik, indsigt og værdi gennem data – og du får stor indflydelse på, hvordan vi fremover arbejder med rapportering, budgettering og forecasting.
Dine primære ansvarsområder:
- Udvikle og implementere Power BI-løsninger på tværs af forretningen
- Omsætte data til analyser og konkrete anbefalinger
- Opbygge modeller og processer til budget og forecast
- Udvikle måneds- og ledelsesrapportering
- Deltage i projekter inden for processer, systemer og governance
Om dig
Du er analytisk, nysgerrig og elsker at skabe struktur. Du trives i et miljø med højt tempo og udvikling – og du vil gerne arbejde tæt på forretningen.
Vi forestiller os, at du:
- Har 4–6 års erfaring som controller, business partner eller lignende
- Er stærk i Power BI og gerne Business Central
- Har solid regnskabsforståelse og evner at koble tal til forretning
- Er hands-on og vant til at bygge modeller i Excel
- Kommunikerer klart og struktureret
- Taler og skriver flydende dansk
Hvorfor GaveFabrikken?
Du bliver en del af et team på ni dygtige kollegaer i Økonomi, hvor vi hjælper hinanden og sætter pris på et godt arbejdsmiljø.
Her får du både ansvar, indflydelse og muligheden for at præge udviklingen i en virksomhed, der kombinerer forretning, design og livsstil.
Interesseret?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jimmi Öberg, CFO, på JIM@gaveFabrikken.dk.
Ansøg via ansøgningsknappen – vi holder samtaler løbende.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.