Trafikingeniør med fokus på trafikledelse og signalanlæg til Aalborg Kommune
Jobdetaljer
Jobbeskrivelse
Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver som trafikingeniør
- At bidrage til design og udvikling af Aalborg Kommunes infrastruktur, herunder signalanlæg.
- At varetage projektering og programmering af signalanlæg.
- At bidrage til udvikling og implementering af nye løsninger i tæt samarbejde med teamet. Eksempelvis etablering og udvikling af et prioriteringssystem.
- At bistå ved teknologivalg, herunder valg af projekteringsværktøjer, kommunikationsprotokoller mv.
- At varetage dataanalyser og evalueringer baseret på sensordata.
- At udarbejde signaldokumentation samt kvalitetssikring af signalarkivet.
- At spille en aktiv rolle i teamets udvikling via engagement og videndeling.
Trafikingeniør med passion for signalområdet
Det er ikke et krav, at du allerede har erfaring med signaltekniske systemer og arbejdsgange – vigtigst er, at du har lyst til at lære, er nysgerrig på teknikken og motiveret for at udvikle dig inden for området.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet ingeniør eller har tilsvarende teknisk baggrund
- Har interesse for trafik, ITS og tekniske systemer
- Arbejder struktureret og analytisk
- Har lyst til at udvikle nye løsninger og tænke innovativt med afsæt i data
- Trives i samarbejde og bidrager aktivt til et fagligt fællesskab
- Arbejder løsningsorienteret og har gode samarbejdsevner
En attraktiv arbejdsplads med højt fagligt niveau
Som medarbejder i Aalborg Kommune får du rig mulighed for at dygtiggøre og udvikle dig. Derfor vil du løbende få tilbud om kompetenceudvikling i det daglige og gennem kurser og efter- og videreuddannelse.
Specifikt for området Teknik og Miljø kan du se frem til at blive en del af en kultur kendetegnet ved frihed under ansvar, høj faglighed, stor indflydelse og en smittende passion for at skabe bæredygtig byudvikling af høj kvalitet. Vi tager fælles ansvar, sparrer på tværs og gør hinanden bedre.
Interesseret?
Send os dit CV og beskriv din motivation for at ansøge senest den 7. august. Samtaler forventes afholdt d. 17. og 19. august. Forventet startdato i jobbet er d. 1. oktober 2026 eller efter nærmere aftale.
Er du interesseret i stillingen og har spørgsmål eller vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte os for yderligere uddybning af arbejdsområdet og stillingens indhold. Du kan kontakte fagansvarlig, Mikkel Færgemand, (2323 0727) eller teamleder, Torben Gade, (2143 9731).