Handelselev

TEMP-TEAM
Odense,
TEMP-TEAM logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
37 timer/uge
Kun kontor
Odense

Jobbeskrivelse

Se video her!

Bliv elev i et professionelt og dynamisk miljø og lær at skabe det rette match mellem mennesker og virksomheder

Hos Temp-Team får du ikke bare en elevuddannelse – du får en værdifuld rejse fyldt med læring, udvikling og masser af spændende udfordringer.

Her er hvad en af vores nuværende elever siger om sin tid hos Temp-Team:

"Ønsker du et lærerigt elevuddannelsesforløb med stor indsigt i HR, rekruttering og salg, skal du helt klart vælge Temp-Team. Min tid som elev hos Temp-Team er en virkelig givende oplevelse. Jeg får mulighed for at arbejde med en bred vifte af opgaver, som udfordrer mig og hjælper mig med at vokse både professionelt og personligt. Jeg er en del af et fantastisk team, hvor jeg lærer meget af både mine kollegaer og de kunder, vi arbejder med. Det styrker ikke kun mine faglige kompetencer, men giver mig også nye perspektiver og et værdifuldt netværk."

Hvad kan du forvente som handelselev hos Temp-Team, Odense?

Som en del af vores stærke team, vil du være med til at styrke vores position som et af Danmarks mest professionelle rekrutterings- og bemandingsvirksomheder. Hos Temp-Team er ingen dage ens. Du kommer tæt på både kandidater og virksomheder og lærer, hvordan man finder de rette mennesker til de rette job.

  • Hjælpe virksomheder med at finde de rette medarbejdere
  • Interviewe og teste kandidater
  • Indhente referencer
  • Have daglig kontakt med kandidater og kunder
  • Skrive og opslå stillingsannoncer
  • Deltage i kundebesøg
  • Lære om salg og kunderådgivning

Din rejse som handelselev hos os: Vi tilbyder et læringsmiljø, der giver dig et solidt fundament og udvikler dit naturlige købmandsgen. Du får masser af ansvar og den støtte, du behøver, gennem både en personlig mentor og et struktureret onboardingforløb. Du bliver du en del af Temp-Teams elevnetværk med kvartalsvise møder og sociale arrangementer, hvor I kan dele erfaringer og lære af hinanden.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en HHX, STX eller en relevant akademiuddannelse. Har du en anden teoretisk baggrund og du søger en voksenelevplads er det også en mulighed. Det vigtigste er at du er nysgerrig, opsøgende og har interesse for at arbejde med salg, HR og relationer. Du har en naturlig flair for IT og trives i et dynamisk miljø. Hos Temp-Team sætter vi service og faglig stolthed højt, og vi søger en kollega, der deler disse værdier.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Praktiske oplysninger

Ansøgninger behandles løbende og stillingen besættes hurtigst muligt. Tiltrædelse er 1. august 2026 eller efter aftale.

Du er meget velkommen til at kontakte Branch Manager Anne Hansen og høre nærmere om stillingen.

Stillingen er 37 timer og din arbejdstid er 8-16 man-torsdag, 8-15.30 fredag.

Løn og pension efter gældende overenskomst. Derudover vil du få en tandforsikring og en sundhedsordning.

Søg jobbet

Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning.

Stillinger

Handelselev

Lignende jobs