Receptionist
Jobdetaljer
Jobbeskrivelse
Vi har travlt her på hotellet, og derfor søger vi to receptionister til deltidsstillinger, der brænder for godt værtskab, glade gæster og en hverdag på et hotel, hvor kvalitet og personlig service er i centrum.
- Receptionist – 20 timer om ugen, opstart snarest muligt
- Receptionist – 30 timer om ugen, opstart snarest muligt
Som receptionist er du vores ansigt udadtil og det første smil, vores gæster møder. Du fungerer som hotellets knudepunkt, hvor din vigtigste opgave er at sørge for, at gæsterne får en god oplevelse hos os. Godt værtskab ligger på din ryggrad, og du har let ved at skabe en god dialog med alle vores gæster.
Her på hotellet tager du imod alt fra internationale erhvervsgæster og konferencedeltagere til gæster, der kommer for at nyde en god middag, opleve en koncert eller fejre et guldbryllup. Og selvfølgelig dem, der bare trænger til et dejligt ophold.
Du får derfor en alsidig hverdag med mange forskellige gæster og arbejdsopgaver, hvor du får rig mulighed for at bruge både din erfaring og dit servicegen.
Du bliver en del af et stærkt team med et godt kollegaskab, og vi sørger selvfølgelig for en god introduktion til huset og vores arbejdsgange.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Ind- og udcheckning af hotellets gæster
- Servicering af hotellets gæster samt kursus- og konferencedeltagere
- Daglige rutiner i receptionen og kommunikation med resten af hotellet
- Kundekontakt via telefon, mail og ved receptionsskranken
- Tæt samarbejde med køkken, restaurant, konference og housekeeping
- Dialog med gæster, der ønsker at holde fest og arrangementer hos os
- Løsning af forskellige ad hoc-opgaver
Din profil:
- Vi søger dig, der kender hverdagen på et hotel og ved, hvad det kræver at få en hotelreception til at fungere. Vi lægger vægt på, at du:
- Er imødekommende, udadvendt og smilende med blik for gæsternes behov og ønsker
- Er handlekraftig og brænder for at yde god service
- Er mødestabil og arbejder selvstændigt og effektivt
- Trives i et travlt og dynamisk miljø, hvor der kan være mange bolde i luften
- Har et godt IT-kendskab, arbejder struktureret og har styr på detaljerne
- Kan kommunikere på engelsk
- Har kendskab til Spectra
- Erfaring fra hotelbranchen er et krav
Vi tilbyder:
- To deltidsstillinger på henholdsvis 20 og 30 timer om ugen
- En arbejdsplads kun 25 minutter fra Aarhus C
- En afvekslende hverdag med både konferencer, selskaber, koncerter og overnattende gæster
- Skiftende arbejdstider med både dag- og aftenvagter
- Et godt arbejdsmiljø med et stærkt kollegaskab
- Løn efter overenskomst, pension og sundhedsordning
- Gode fordele i Montra Hotels-kæden
Ansøgning
Er du den, vi søger? Send din ansøgning til hotelchef René Birk med vedlagt CV til rene@montrahotel.dk, eller kontakt ham på +45 9272 7974 og hør nærmere, hvis du har spørgsmål.
Skriv gerne i din ansøgning, om du søger stillingen på 20 eller 30 timer – eller om begge har din interesse.
Vi indkalder kandidater til samtale løbende og opfordrer derfor til at søge stillingen hurtigst muligt, men vi venter naturligvis på de rette kandidater.
Vi glæder os til at høre fra dig!