Akademisk medarbejder til Marin biodiversitet og eksperimentel økologi

Aarhus Universitet
Roskilde, 4000
Aarhus Universitet logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
37 timer/uge
Kun kontor
Roskilde
4000

Jobbeskrivelse

Brænder du for havet, og kan du bidrage til udviklingen af marin genopretning? Så søger afdeling for Marin biodiversitet og eksperimentel økologi ved Aarhus Universitet en teknisk administrativ medarbejder til en 3-årig stilling.

Forventet startdato og varighed

Der er tale om en 3–årig stilling med start den 1. oktober 2026. Den slutter 30. september 2029.

Jobbeskrivelse

Du forventes at bidrage til monitering og kortlægning af bentisk marin biodiversitet. Dette omfatter dykkerbaseret monitering suppleret med fotos og undervandsvideoer.

Du vil indgå i en række marine naturgenopretningsprojekter, og bidrage til at forbedre og videreudvikle nye moniteringsmetoder til at kvantificere de økosystemtjenester, der kan opnås. Dit arbejde vil primært fokusere på genopretning af stenrev.

Aktiviteterne vil blive gennemført i tæt samarbejde med Center for marin naturgenopretning, samt kolleger i Ecoscience, der arbejder med marin rumlig planlægning, samt feltarbejde (sejlads, dykning mv).

Din profil

Det er en forudsætning for din ansættelse, at du besidder følgende kvalifikationer:

  • Kandidatgrad i biologi
  • Uddannet erhversdykker
  • Speedbåd certifikat og sejlererfaring
  • Erfaring med at genkende marine organismer
  • Erfaring med anvendelse af undervandsfotos og videomateriale til kortlægning og identifikation af marine arter
  • Erfaring med oparbejdning af fotomateriale til træning af AI- modeller
  • Du forventes at kunne tale og skrive på dansk og engelsk
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt men samtidigt være en holdspiller, som kan indgå i feltarbejde

Hvad vi tilbyder

Afdelingen/centret tilbyder:

  • en veludviklet forskningsinfrastruktur, laboratorierum og fælles udstyr
  • et spændende tværfagligt miljø med mange nationale, internationale og industrielle samarbejdspartnere
  • et arbejdsklima, der indbyder til livlig, åben og kritisk diskussion
  • et arbejdsmiljø med tætte arbejdsrelationer, netværksaktiviteter og sociale aktiviteter
  • en arbejdsplads præget af professionalisme, lighed og en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv

Arbejdssted og ansættelsesområde

Arbejdsstedet er Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.

Kontakt information

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Professor Peter A.U. Stæhr, tlf. 50 42 74 02, pst@ecos.au.dk.

Deadline

Alle ansøgninger skal være modtaget senest den 31. juli 2026.

Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Stillinger

Akademisk medarbejderTeknisk administrativ medarbejder

Lignende jobs