Juridisk personalekonsulent til Personalejura og Løn

Jobdetaljer
Jobbeskrivelse
Om os
Personalejura og Løn er en del af Økonomi og HR i Borgmesterforvaltningen, men vi arbejder på tværs af hele kommunen og er tæt på kerneopgaverne i alle forvaltninger. Hos os møder du høj faglighed kombineret med en uformel omgangstone og et team, der hjælper hinanden og har det sjovt – også når der er travlt. Vi er en arbejdsplads, hvor man både kan udfordre og blive udfordret, og hvor der er et stærkt fagligt miljø med gode muligheder for sparring. Samtidig prioriterer vi balancen mellem arbejde og familieliv, og du får fleksibel arbejdstid med mulighed for hjemmearbejdsdage.
Om jobbet
Som juridisk personalekonsulent bliver du en central sparringspartner for ledere inden for en bred vifte af personalejuridiske opgaver. Du kommer bl.a. til at arbejde med:
- rådgivning
- sagsbehandling og forhandling i disciplinære sager, uansøgt afsked og afskedigelse på grund af arbejdsmangel
- rådgivning i forhold til seniorordninger
- fortolkning af overenskomster/lovgivning
- kontakt til KL i løn- og personalesager
- forhandlinger om forhåndsaftaler m.v. med faglige organisationer
- rådgivning og vejledning til brugere af løn- og tjenestetidssystem
Du får dit eget ansvarsområde og bliver den nærmeste juridiske rådgiver for arbejdspladserne i dit område. En del af arbejdet består også i at undervise ledere i sygefravær og personalejuridiske emner, samt samarbejde på tværs i kommunen omkring personalerelaterede spørgsmål. Foruden de personalejuridiske opgaver, vil en del af jobbet også bestå i generel rådgivning inden for forvaltningsret, og løbende at holde afdelingen opdateret.
Om dig
Vi leder efter en kollega, der har en god energi, som er engageret og som trives i at arbejde selvstændigt. Det er en fordel, hvis du har erfaring med forhandling af personale- og lønsager, men det vigtigste er, at du har lyst til at lære og udvikle dig inden for området. Det vil også være en fordel, hvis du har kendskab til kommunale overenskomster, ansættelsesret, forvaltningsret og persondata.
- Er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur.
- Kan arbejde struktureret i en travl hverdag
- Kan samarbejde på alle niveauer og på tværs af traditionelle faggrænser
- Er en teamplayer, der også kan arbejde selvstændigt
- Har humor og trives i et uhøjtideligt miljø
- Har personligt drive og er tillidsskabende
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen, og jobbet er med tiltrædelse snarest muligt. Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst afhængig af erfaring og kvalifikationer med et forventet lønniveau i intervallet 35.800 kr. til 46.250 kr. + pension.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forhandlingschef Nina Hult på 51 77 72 89.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 31. juli 2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 33.