Bliv vært i Kulturcaféen

Sind - Landsforeningen for psykisk sundhed
Aarhus, 8000
Sind - Landsforeningen for psykisk sundhed logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
timer/uge
Kun kontor
Aarhus
8000

Jobbeskrivelse

Hvem er SIND Aarhus?

SIND Aarhus er en lokalafdeling under SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed.

Vi arbejder for et samfund med mere psykisk sundhed generelt og for rummelighed og bedre vilkår for mennesker, der lever med psykiske udfordringer og for pårørende.

Hvad er Kulturcaféen?

I Kulturcaféen mødes vi om vores interesse for forskellige kulturer fra hele verden.

Kulturcaféen er et hyggeligt sted at møde nye mennesker – mange af dem internationale – og lære om kulturer fra hele verden. Vi har for eksempel fejret lunar new year, været på påskeæggejagt og delt minder fra vores hjemlande.

Kulturcaféen foregår ca. en gang om måneden i Folkehuset Møllestien på Grønnegade 10, 8000 Aarhus C.

Det er gratis at deltage, og alle er velkomne. Vi taler engelsk for at kunne inkludere alle nationaliteter.

Hvem søger vi?

Vi leder efter værter, der vil være en fast del af værtsgruppen og hjælpe med at gøre Kulturcaféen til et trygt og hyggeligt fællesskab.

Vi har brug for værter, som er

  • mødestabile og ansvarlige
  • empatiske og rummelige
  • forstående og lyttende

Hvad skal man lave?

Vi starter med en forventningsafstemning, hvor vi sammen fastlægger din rolle, dine ansvarsområder og rammen for, hvor ofte du vil være med.

Som vært for de kulturcaféer, du melder dig på, skal du møde op i god tid inden Kulturcaféen starter for at være med til at stille snacks, drikkevarer og hundelegetøj frem og tage godt imod gæsterne. Ud over at deltage i Kulturcaféen en gang imellem, skal du også så vidt muligt deltage i fællesmøder med de andre værter, typisk et par gange om året.

Hvordan kommer jeg med?

Kontakt ved at trykke på knappen "Kontakt organisation", hvis du vil høre mere.

Stillinger

VærtKulturcafé vært

Lignende jobs