Facility Management-medarbejder

Jobdetaljer
Jobbeskrivelse
Trives du med at skabe stabile tekniske løsninger og sikre en velfungerende drift?
Kan du lide at finde løsninger, tage ansvar og få tingene til at fungere i praksis? Og motiveres du af en hverdag, hvor ingen dage er helt ens?
Så er du måske vores nye kollega i NAT-TECH Bygningsservice.
Vi søger en Facility Management-medarbejder til Driftsafdeling Øst, hvor du bliver en del af et stærkt team på syv kolleger. Sammen sørger vi for, at bygninger, laboratorier og tekniske installationer fungerer optimalt for de mange forskere, studerende og medarbejdere, som har deres hverdag på Aarhus Universitet.
Hos os får du stor frihed i opgaveløsningen, men aldrig alene. Vi hjælper hinanden, deler viden og tager ansvar for fælles opgaver. Samtidig er der plads til både faglige diskussioner, humor og en god kop kaffe i løbet af dagen.
En hverdag med både teknik og mennesker
Teamet har ansvaret for driften af ca. 65.000 m² bygningsmasse fordelt på flere lokationer. Du får base i Driftsafdeling Øst, hvor du deler kontor med dine kolleger, og hvor I dækker ind for hinanden på tværs af opgaverne.
Arbejdet foregår både ved skrivebordet og ude i bygningerne. Den ene dag kan du være i gang med fejlsøgning på et ventilationsanlæg, den næste koordinere en håndværkeropgave eller følge op på en CTS-alarm.
Dine opgaver
- Drift, overvågning og fejlsøgning på tekniske anlæg (CTS, ABA, AVA, ventilation, fjernvarme m.m.)
- Vedligeholdelse og lovpligtige eftersyn
- Praktiske håndværks- og driftsopgaver
- Koordinering med håndværkere og eksterne samarbejdspartnere
- Dialog med forskere, studerende og øvrige brugere af bygningerne
- Oprettelse og vedligeholdelse af assets i Dalux
- Opfølgning på alarmer og driftsforstyrrelser
- Affaldshåndtering og øvrige serviceopgaver
Vi søger en kollega, der
- Er proaktiv og reagerer, når noget kræver handling
- Arbejder selvstændigt og følger opgaverne helt til dørs
- Kan træffe beslutninger, men også spørger om hjælp, når det er nødvendigt
- Kommunikerer klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt
- Er vant til at arbejde med e-mails og dokumentation
- Trives med både praktiske og administrative opgaver
- Har erfaring med Dalux eller tilsvarende FM-systemer
- Bidrager positivt til samarbejdet og den gode stemning i teamet
Respekt for forskningsmiljøet
En del af arbejdet foregår i og omkring laboratorier og andre forskningsfaciliteter. Derfor er det vigtigt, at du har forståelse for de særlige sikkerheds- og driftsmæssige hensyn, som gælder i disse miljøer.
Vi tilbyder
- En spændende og afvekslende hverdag med stor selvstændighed
- Mulighed for at arbejde med moderne tekniske anlæg og komplekse bygninger
- Gode kolleger, der hjælper hinanden og løfter i flok
- Faglig udvikling og mulighed for efteruddannelse
- Pension og flekstidsordning
- Fast arbejdstid mellem kl. 7.30 og 16.00
Arbejdssted og ansættelsesområde
Arbejdsstedet er Ole Worms Allé 1, 8000 Aarhus C og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.
Deadline
Alle ansøgninger skal være modtaget senest d. 3 august 2026.
Vil du være med?
Send din ansøgning, CV og relevante uddannelsespapirer senest den 3. august 2026.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 33, og vi håber at kunne byde vores nye kollega velkommen den 1. oktober 2026 eller snarest derefter.
Vi glæder os til at høre fra dig.