Afdelingsleder for Vej & Park

Fredericia Kommune
Fredericia,

Jobbeskrivelse

Som afdelingsleder for Vej & Park får du ansvaret for en vigtig og synlig funktion i en by i udvikling. Du skal stå i spidsen for et fagligt stærkt team med høj anciennitet og stort engagement. Rollen kombinerer personaleledelse med drift, projekter og strategisk udvikling inden for mobilitet, infrastruktur og byrum – og stiller krav til både overblik, samarbejdsevne og politisk forståelse.

Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder bliver at:

  • Lede, sparre med og videreudvikle dit team af ingeniører, projektledere og driftspersonale
  • Stå i spidsen for udvikling og fremdrift af klimaprojekter i både by og forstæder
  • Være sparringspartner for medarbejdere ift. driftsaftaler med eksterne leverandører
  • Understøtte anlægsprojekter inden for veje, byrum, broer, trafikomlægninger og klimasikring
  • Stå i spidsen for omlægning af kommunens kollektive trafik
  • Sikre fremdrift, kvalitet og overblik i den samlede projektportefølje
  • Betjene politiske og administrative beslutningsfora med oplæg, oversigter og indstillinger

Som afdelingsleder får du brug for at kunne tage ansvar, gå forrest og balancere tydelighed med respekt og rummelighed – og det kan du! Du har en nærværende og tillidsfuld ledelsesstil og formår at skabe retning, struktur og fremdrift i en kompleks hverdag. Som person trives du i et tæt samspil med både medarbejdere, samarbejdspartnere og politisk ledelse, og du evner at sikre videndeling og koordinering både horisontalt og vertikalt.

Din tekniske indsigt er solid – særligt inden for veje, grønne områder, mobilitet og anlægsarbejde – og du har forståelse for bæredygtig byudvikling som strategisk mål. Du navigerer sikkert i en politisk styret organisation og har blik for både ressourcestyring, projektporteføljestyring og kontraktstyring. Samtidig er det vigtigt, at du kommunikerer klart – både mundtligt og på skrift – og formår at omsætte faglige problemstillinger til forståelige budskaber.

Fredericia Kommune har en klar målsætning om at være CO2-neutral i 2030, og det stiller krav til både ledelse, prioritering og faglige løsninger. Som arbejdsplads er kommunen optaget af at skabe attraktive rammer for fleksibilitet, trivsel og faglig udvikling – og som leder får du mulighed for at præge en organisation, hvor idéer bliver taget alvorligt, og hvor man arbejder på tværs for at skabe synlige resultater for byen og borgerne.

Interesseret? Send os dit CV og beskriv din motivation for at ansøge via ‘Søg jobbet’. 1. præsentation er d. 9. december 2025 og 2. præsentation er d. 16. december 2025. Forventet startdato i jobbet er d. 1. februar. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Lønnen aftales konkret ud fra baggrund og erfaring.

Stillinger

AfdelingslederTeam LeaderProject Manager

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
timer/uge
Kun kontor
Fredericia

Lignende jobs

Lignende stillinger

Project Manager/Scrum Master – Teknisk Afdeling

Vestergaard Company

9 timer siden
Gevninge
Løn efter aftale
Fuldtid

Senior Vejingeniør

AFRY

4 uger siden
Herlev
Løn efter aftale
Fuldtid

Leder til serviceafdeling – få ventilationen og hverdagen til at køre

HH VENTILATION ApS

9 timer siden
Roskilde
Løn efter aftale
Fuldtid