Junior Consultant til twoday Business Applications ERP (graduate)
Jobbeskrivelse
Junior Consultant til twoday Business Applications ERP (graduate)
Ønsker du en værdifuld start på din karriere som konsulent, og drømmer du om en hverdag med varierende opgaver, godt kollegaskab, spændende kundeprojekter og ikke mindst at gøre en forskel for vores kunder inden for Produktion? Så er et toårigt forløb som graduate i vores ERP-spor inden for Produktion måske vejen for dig.
Som Graduate vil du opleve en stejl læringskurve, og i en kombination af teori og praksis, bliver du fuldt bekendt med de nyeste teknologier fra verdens førende software virksomhed, Microsoft. Du kommer til at koble din forretningsforståelse fra studiet sammen med den nyeste teknologi, og igennem et toårigt forløb oplever du at få ansvar for egne opgaver, som løbende stiger i kompleksitet. Du får forståelse for forretningsprocesser, økonomi og analyse, og efter to år, er du uddannet inden for Business Central, som er et af de mest populære og anerkendte ERP-systemer i verden.
Som en del af vores Graduate program kommer du på hold med andre Graduates i twoday, selvom I arbejder med forskellige teknologier og bevæger jer ned ad hver jeres sti. Under forløbet vil der være workshops sammen med de andre Graduates, og der vil blive arrangeret udflugter til forskellige steder i Norden, hvor I får mulighed for at lære hinanden at kende og skabe et godt fællesskab og samarbejde på tværs af forretningsområder. Du får med andre ord hurtigt et stort netværk i twoday.
Som en del af vores Business Central-forretning oplever vi stor efterspørgsel på løsninger til produktionsvirksomheder, hvor vi arbejder med at optimere hele værdikæden – fra planlægning og produktion til logistik og økonomistyring. Derfor ser vi en stor mulighed i at give vores kommende graduates et speciale inden for Business Central og produktionsstyring.
Vores største kunder inden for produktion tæller blandt andet virksomheder i metal, Bygge/Entreprenør, Robot, og træindustrisektoren, og du kommer til at arbejde med mange forskellige typer af produktionsmiljøer, hvor du skal tænke kundens processer og behov ind i løsningen. Det er derfor vigtigt, at du evner at sætte dig i kundens sted og agere sparringspartner i forhold til både deres forretningsmål og den tekniske løsning.
Om dig
- Du trives i en hverdag, hvor ikke alle dage eller kunder er ens. Du er opsøgende, nysgerrig, har drive og mod på at udfordre dig selv, kunderne og twoday.
- Du er vedholdende med et godt teknisk og analytisk overblik.
- Du brænder for at levere høj kvalitet og den rigtige løsning.
- Du følger med i teknologiens verden af ren interesse.
- Du har en naturlig lyst til at dygtiggøre dig.
- Du kommer med en relevant uddannelse som f.eks. Cand.IT Ledelse, Produktions teknolog, Diplomingeniør Produktion eller Produktionsingeniør.
- Du er komfortabel med at kommunikere på både dansk og engelsk i skrift og tale.
Vi søger lige nu efter næste hold graduates, som skal starte den 1. April 2026. Vil du være med, så send din ansøgning til os senest den 5/1/2026.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Talent Manager, Jesper Poulsen på tlf. 31 49 12 79.
Stillinger
Lignende jobs
Lignende stillinger
NAV/BC-projektledende konsulent, Odense
itm8
Junior Consultant til twoday Business Applications ERP (graduate) FaVa - Fashion
twoday