El-ingeniør
Jobbeskrivelse
Har du lyst til at arbejde med elektriske installationer i en af landets største procesvirksomheder?
Bliver du motiveret af at arbejde med store elinstallationer og mange typer udstyr? På Kalundborg Refinery har vi både egen 10 kV distribution, 3 kV, 690 V og 400 V motorinstallationer samt flere UPS- og nødstrømsanlæg installeret. Spændende? - så har vi jobbet til dig.
Hos Kalundborg Refinery er vores engagerede og kompetente medarbejdere den vigtigste årsag til, at raffinaderiet og terminalerne kan operere døgnet rundt hele året.
Som el-ingeniør vil du få et spændende og udviklende job i en afdeling, hvor vi deler viden med hinanden, fordi vi ved, at det giver de bedste tekniske løsninger og samtidig stimulerer til et godt arbejdsmiljø. Du behøver ikke vide det hele, for du får støtte fra dine dygtige kollegaer, fastansatte og konsulenter, som arbejder indenfor elektro -og instrumenteringsdisciplinerne.
En stærk teknisk afdeling med meget erfaring
Vores opgaver rækker vidt indenfor drift, vedligehold og projektering. Vi initierer og idriftsætter nye installationer i henhold til krav og specifikationer, men vi er lige så ofte involveret i optimerings- og forbedringsprojekter i tværfagligt samarbejde med øvrige discipliner. Vi hopper gerne i arbejdstøjet, når behovet skulle opstå, for at støtte vores dygtige vedligeholdsteknikere med faglig støtte direkte i anlægget og på vores moderne værksted.
Derudover indebærer din nye stilling følgende opgaver:
- Vurdering af el-udstyr baseret på tilstand og udvælge rette udstyr ud fra specifikationer og krav
- Optimering af vedligeholdelsesprogrammer ud fra tekniske anbefalinger samt feedback fra vedligeholdsteknikerne
- Sikre opdatering af nødvendig dokumentation i vores systemer herunder udstyrsdata
- SCADA-system.
Du trives med en spændende og alsidig dag, hvor du er tæt på procesanlægget
Du har forventeligt en el-teknisk uddannelse, som fx ingeniør, installatør eller maskinmester.
Eller måske er du elektriker med udvidet interesse for faget, som du har forfulgt med fx kurser, så du nu er klar til at prøve kræfter med området.
Desuden er du…
- struktureret og god til at samarbejde
- selvdreven og brænder for faget
- kreativ og finder ny teknologi spændende.
Hvorfor Kalundborg Refinery?
Kalundborg Refinery er et dansk energiselskab med mere end 380 engagerede medarbejdere. Raffinaderiet i Kalundborg er Danmarks største og bearbejder omkring 5,5 mio. tons råolie, kondensat og blandeprodukt hvert år. Udover raffinaderi, tank- og havneanlæg i Kalundborg omfatter virksomheden også produktterminaler i Hedehusene og Kalundborg, der udleverer benzin og olieprodukter til store dele af Sjælland.
Hos Kalundborg Refinery er vi stolte af vores erfarne og innovative gruppe af medarbejdere bestående af fagfolk inden for mange specialer, f.eks. teknisk, vedligehold, projekter, procesteknikere og administration.
Derudover tilbyder vi:
- Løn i henhold til kvalifikationer
- Pensionsordning og sundhedsforsikring
- Bonusordning.
Vi har en lang historik og en unik kultur, som alle ansatte i Kalundborg Refinery har andel i.
Du kan læse mere om vores virksomhed på vores hjemmeside www.kalundborgrefinery.com
Lyder det som noget for dig?
Du kan sende din ansøgning samt CV via nedenstående link.
Ansøgningsfristen er den 16. december 2025. Du er velkommen til at ringe og få en uforpligtende snak med afdelingsleder Stig Mikkelsen på telefon +45 2030 7280, hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere om stillingen.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Stillinger
Lignende jobs
Lignende stillinger
El-ingeniør eller -installatør til EKJ i Kolding
EKJ Rådgivende Ingeniører AS
El-ingeniør eller -installatør
EKJ Rådgivende Ingeniører AS
Overmontør til nybyg og renoveringsprojekter
Fisker El A/S
Andre jobs hos Kalundborg Refinery
Afdelingsleder til Engineering – få frihed til at sætte rammerne
Kalundborg Refinery