IAM Specialist

Bankdata
Fredericia,

Jobbeskrivelse

Automatisér, optimer og beskyt Bankdatas adgangsstyring

Som IAM Specialist i Bankdata bliver du en nøglespiller i arbejdet med at udvikle, drifte og optimere vores Identity & Access Management-løsninger. Her får du både teknisk ansvar og mulighed for at forme, hvordan vi arbejder med sikker adgangsstyring i praksis.

Din rolle: Sæt retning for sikker adgang

Du bliver en del af vores IAM-team, som har ansvaret for at sikre en effektiv og sikker styring af identiteter og adgange på tværs af Bankdatas systemportefølje.

  • Planlægge og udføre app- og system-onboarding til Bankdatas Omada Cloud-løsning
  • Implementere og dokumentere konfigurationsændringer til Omada
  • Arbejde med Microsoft Entra ID og AD
  • Bidrage til at reducere manuelle adgangstildelinger gennem øget automatisering
  • Deltage i test, optimering og implementering af systemopgraderinger
  • Sparre og dele viden med kolleger i IAM og resten af sikkerhedsorganisationen

De første 6-12 måneder: Skab synlige resultater

For at få succes i rollen forventer vi, at du inden for det første år:

  • Har onboardet de applikationer, der i dag kræver flest manuelle adgangstildelinger
  • Har opnået tilstrækkelig viden om Omada til at implementere ændringer og optimere opsætningen
  • Bidrager til løsningen af revisionsanbefalinger inden for adgangsstyring
  • Er blevet en betroet sparringspartner for kollegerne i IAM, IT-revision, de andre sikkerhedsteams samt Bankdatas øvrige medarbejdere.
  • Er med til at hæve niveauet for, hvordan vi arbejder med automatiseret adgangsstyring

Om teamet: Solid erfaring og tæt sammenhold

IAM-teamet består af 7 medarbejdere med base i Fredericia; fra erfarne specialister til nyuddannede kolleger, som bringer friske perspektiver ind i arbejdet.

Teamet håndterer både daglig drift og udvikling omkring AD, Entra ID, Omada og certifikatløsninger. Tre teammedlemmer står for den daglige adgangsdrift, mens resten driver udvikling og forbedring af platforme og processer.

Vi har en kultur, hvor vi bruger hinanden, både til sparring og problemløsning, og hvor humor og faglighed går hånd i hånd.

Sikkerhedsorganisationen: Fem teams, ét fælles mål

Du bliver en del af Bankdatas Security-organisation, der består af fem teams med hver sit specialiserede fokus:

  • Identity & Access Management
  • Offensive Security
  • Application Security
  • Information Security
  • Cyber Security

Tilsammen dækker vi hele spektret fra forebyggelse og overvågning til reaktion og rådgivning og samarbejder tæt for at sikre robuste og effektive sikkerhedsløsninger på tværs af organisationen.

Hvem er du?

Du er teknisk dygtig, nysgerrig og tager ejerskab for dine løsninger. Du trives i et miljø, hvor der både er plads til at fordybe sig i systemer og til at samarbejde med kolleger, revision og udviklingsteams.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en IT-uddannelse (fx datalog, softwareingeniør eller lignende)
  • Har mindst 2-4 års erfaring med IAM med Omada, Entra ID eller Active Directory
  • Er vant til at arbejde med automatisering, PowerShell og drift af sikkerhedsplatforme
  • Har erfaring fra en reguleret branche (fx finans, forsikring eller energi)
  • Besidder en systematisk metode og holder ikke tilbage for at afprøve nye idéer

Hvorfor vælge os?

Erfarent team, samarbejdsorienteret kultur:

  • Du får kolleger med dyb teknisk indsigt og vilje til at dele viden

Sikkerhed i højeste gear:

  • Du arbejder med en af de mest centrale discipliner i Bankdatas sikkerhedsløsninger

Fleksibilitet og tillid:

  • Vi tror på det hele menneske og balancen mellem faglighed og fritid

Interesseret?

Vil du være med til at udvikle og drifte de løsninger, der holder Bankdatas identiteter sikre? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Stillinger

IAM SpecialistSecurity Specialist

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
timer/uge
Kun kontor
Fredericia

Lignende jobs

Lignende stillinger

Security Specialist - DHL Freight Denmark A/S

DHL Freight Denmark A/S

7 timer siden
Brøndby
Løn efter aftale
Fuldtid

Lead for Security Administration

JN Data

2 måneder siden
Silkeborg
Løn efter aftale
Fuldtid

Security Manager Specialist, Security Excellence Center

LEGO Group

8 timer siden
Billund
Løn efter aftale
Fuldtid

Andre jobs hos Bankdata

Senior Domain Architect – Mainframe & DB2

Bankdata

1 måned siden
Fredericia
Løn efter aftale
Fuldtid

Site Reliability Engineer

Bankdata

1 måned siden
Fredericia
Løn efter aftale
Fuldtid

Enterprise Architect

Bankdata

1 måned siden
Silkeborg
Løn efter aftale
Fuldtid