Frivillige til Tøjshoppen på Asylcenter Holstebro

Støttegruppen Asylcenter Holstebro
Holstebro, 7500
Støttegruppen Asylcenter Holstebro logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
timer/uge
Kun kontor
Holstebro
7500

Jobbeskrivelse

De frivillige på Asylcenter Holstebro søger en eller to kollegaer til deres velfungerende og hyggelige Tøjshop. Butikken sælger tøj og brugsting til beboerne på Asylcenter Holstebro og Ukrainecenteret. Derudover fungerer butikken også som et hyggeligt mødested og er en af de ugentlige højdepunkter i beboernes liv og du vil dermed komme til at gøre en stor forskel for mennesker i en udsat position. Samtidig bliver du en del af et hyggeligt og fællesskab med de andre frivillige.

Tøjshoppen holder åbent hver tirsdag fra kl. 13 til 15 og vi mødes altid før og gør klar til åbning, spiser madpakker og drikker en kop kaffe. Vi fylder vagtplanen løbende, men forestiller os, at du kan tage minimum 2 vagter om måneden. Dine arbejdsopgaver vil være at sortere tøj og lægge det på plads i butikken, at hjælpe og snakke med beboerne, samt evt. at stå ved kassen.

Det er ikke nødvendigt med erfaring fra tøjbutikker eller salg, vi skal nok sørge for oplæring. Men en smule engelskkundskaber vil være nyttigt og derudover skal du indeholde en god portion rummelighed og nysgerrighed på andre kulturer.

Som frivillig på asylcenter Holstebro bliver du en del af deres støttegruppe og kan deltage i deres aktiviteter, på det årlige frivilligtræf og du vil blive taget godt i mod af asylcentrets frivilligkoordinator.

Lyder det som noget for dig, så kontakt os endelig via. kontaktformularen "Kontakt Organisationen".

Stillinger

FrivilligTøjshop medarbejder

Lignende jobs