Studentermedhjælper til National enhed for Særlig Kriminalitet

National enhed for Særlig Kriminalitet
Glostrup,
National enhed for Særlig Kriminalitet logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Deltid
15 timer/uge
Hybrid
Glostrup

Jobbeskrivelse

Et opkald, en mail eller blot en sms… Kender du nogen, der er blevet kontaktet af en person, som senere viste sig at være svindler? Eller har du måske selv oplevet at betale for en vare på nettet, som aldrig blev leveret?

Sådan begynder mange sager om it-kriminalitet.

Hvert år rammes tusindvis af mennesker af digital kriminalitet. Konsekvenserne er ofte større end det økonomiske tab alene. Tilliden til vores digitale samfund udfordres, når svindel flytter ind på de platforme, vi bruger hver dag.

Din nye hverdag
Hos Nationalt Center for It-Kriminalitet (NCIK) under National enhed for Særlig Kriminalitet får du mulighed for at være med til at bekæmpe de digitale svindlere.

I stillingen får du mulighed for at opbygge erfaring med politiets arbejde, styrke dine juridiske og analytiske kompetencer og få indblik i et område, der har stor betydning for både borgere og samfund.

Som studentermedhjælper bliver du en del af Sektionen for Visitation og Prioritering, som håndterer det indledende arbejde i anmeldelser om it-relateret økonomisk kriminalitet.

Uanset om du studerer jura, offentlig administration, kriminologi eller bare har en særlig interesse for politiets arbejde, kan du være den studentermedhjælper, vi søger.

Din opgave er sætte dig grundigt ind i anmeldelserne, indhente relevant dokumentation og skabe overblik – også i sager, der umiddelbart fremstår ufuldstændige, komplekse eller tekniske. Gennem din systematiske sagsbehandling er du med til at sikre, at anmeldelserne har den fornødne kvalitet, så de kan danne et fundament for videre efterforskning.

Det er selvsagt en nødvendighed, at du er i stand til at formulere dig på skrift og fastholde en høj kvalitet i arbejdet, også selvom det til tider kan fremstå rutinepræget. Dine gode kompetencer anvender du i samarbejdet med en række parter inden- og uden for politiet. F.eks. andre politikredse, Anklagemyndigheden, Toldstyrelsen, banker og andre finansielle institutioner. Det er også vigtigt, at komplekse betalingsmetoder og uklare beskrivelser af digitale handler ikke skræmmer dig. Det vigtigste er dog, at du er nysgerrig efter at lære noget nyt.

Alt sammen for at sikre en effektiv bekæmpelse af den it-relaterede økonomiske kriminalitet.

”Noget af det, jeg har sat størst pris på ved arbejdet hos NCIK, er den tillid og det ansvar, man får som stud.jur. Allerede fra starten blev jeg inddraget i reelle sager og fik mulighed for at bidrage til arbejdet på lige fod med mine kollegaer. Samtidig har jeg lært enorm meget af at arbejde tæt sammen med både jurister, efterforskere og andre faggrupper, hvilket har givet mig et bredere perspektiv på, hvordan komplekse sager håndteres i praksis.” - Eline og Hans, stud.jur i Visitation og Prioritering, NCIK

Stillinger

StudentermedhjælperJuraOffentlig administrationKriminologi

Lignende jobs