Senior Support Specialist

Admin By Request ApS
Aalborg,

Jobbeskrivelse

Om os

Admin By Request er en hastigt voksende softwarevirksomhed, der udvikler en række sikkerhedsprodukter samlet i én integreret Zero Trust-platform. Vores løsning hjælper organisationer verden over med at beskytte sig mod digitale trusler – uden at gå på kompromis med hverken brugervenlighed eller fleksibilitet.

Om rollen

Som Senior Support Specialist bliver du en nøgleperson i vores tekniske supportteam. Du vil arbejde tæt sammen med både kunder, sælgere og udviklere, og dine opgaver vil spænde bredt:

  • Avanceret teknisk support: Du håndterer komplekse 2. level-henvendelser, som eskaleres fra vores 1. level support.
  • Kundemøder: Du deltager i salgsmøder og bidrager med teknisk rådgivning, så kundernes spørgsmål bliver besvaret professionelt.
  • Onboarding: Du har ansvaret for, at nye kunder får en optimal start ved at konfigurere Admin By Request efter deres behov og sikre, at implementeringen forløber problemfrit.
  • Fejlsøgning: Du arbejder med alt fra Conditional Access, Registry, JAMF, Intune Policies og netværks/firewall-problemer – på tværs af Windows, Mac og Linux.
  • Vidensdeling: Du bidrager til vores knowledgebase og hjælper med at forbedre selvhjælpsfunktioner og dokumentation.
  • Produktudvikling: Du deltager i test af nye versioner og sparrer med udviklingsteamet om kundefeedback.
  • Procesforbedring: Du er med til at udvikle og optimere vores support-processer.

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid teknisk erfaring og trives med komplekse problemstillinger.
  • Er komfortabel med direkte kundekontakt og formår at kommunikere teknisk viden klart.
  • Har en stærk og myndig personlig profil, som er vant til at håndtere små som store kunder, selv i udfordrende situationer.
  • Har erfaring med værktøjer som Intune, Entra ID, Conditional Access, JAMF, Microsoft AD, SCIM eller Admin By Request.
  • Er struktureret og har flair for dokumentation og vidensdeling.
  • Har lyst til at arbejde i et tværfagligt team, hvor samarbejde og faglighed går hånd i hånd.
  • Er nysgerrig og motiveret for at forbedre og udvikle både produkt og processer.

Vi tilbyder

  • En nøgleposition i en international virksomhed i vækst, hvor du får mulighed for at præge udviklingen og gøre en reel forskel.
  • Et åbent og uformelt arbejdsmiljø, hvor fleksibilitet og socialt samvær prioriteres højt. Vores moderne kontor ligger centralt i Aalborg og tilbyder attraktive personalegoder som massageordning, frokostordning, bruttolønsordninger og meget mere.
  • Et globalt perspektiv, hvor du arbejder med kunder fra hele verden og bliver en del af en international organisation med bred kontaktflade.
  • Teknisk alsidighed, med mulighed for at arbejde med både Mac, Linux og Windows samt netværk og IT-sikkerhed.
  • Et fladt og agilt hierarki, hvor gode idéer hurtigt omsættes til handling.
  • Et internationalt samarbejde, med kolleger fra bl.a. Danmark, Tyskland, Sverige, Storbritannien, New Zealand og USA.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-Support Teamlead Jørn Rosenberg Laursen på tlf. 2524 7552. Samtaler afholdes løbende – vi glæder os til at høre fra dig.

Stillinger

Senior Support Specialist

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
timer/uge
Kun kontor
Aalborg