Lager- og Logistikansvarlig
Jobdetaljer
Jobbeskrivelse
Kan du holde styr på et lager – og trives du med at tage ejerskab for, at tingene fungerer i praksis? Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi søger en lager- og logistikansvarlig til en central rolle i en veldrevet, ejerledet produktionsvirksomhed. Her får du frihed til at sætte dit præg på hverdagen og sikre, at tingene kører – i et uformelt miljø med moderne faciliteter og kolleger, der hjælper hinanden.
Din rolle
Som lager- og logistikansvarlig får du en nøglefunktion i vores daglige drift. Du arbejder både praktisk og administrativt – fra pluk og pak til systemarbejde og koordinering med speditører. Stillingen spænder bredt, og du får en vigtig rolle i at sikre struktur og overblik på lageret.
Dine primære opgaver er:
- Pluk, pak og forsendelse af reservedelsordrer til ind- og udland
- Oprettelse og håndtering af ordrer i Business Central
- Klargøring og booking af maskinforsendelser, herunder emballering
- Opfølgning med speditører og koordinering af leverancer
- Ansvar for orden, struktur og løbende placeringsoptimering på lageret
- Lejlighedsvis kundekontakt på mail og telefon (afløserfunktion for aftersales)
- Medvirken til lageroptælling og statusafvikling i samarbejde med økonomi og kollegaer
Hvem leder vi efter?
Du har erfaring med lager og logistik – gerne 3 år eller mere – og du arbejder struktureret med fokus på kvalitet og orden. Du tager naturligt ejerskab for dine opgaver og er fleksibel i en hverdag, hvor tingene varierer.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med lager, logistik eller reservedelshåndtering (+3 år)
- Arbejder struktureret og har fokus på orden og kvalitet
- Trives med ansvar og tager naturligt ejerskab for dine opgaver
- Er fleksibel og hjælpsom i en hverdag, hvor opgaverne varierer
- Har gode IT-kompetencer og gerne erfaring med Business Central eller lignende ERP
- Behersker dansk og engelsk i skrift og tale – og gerne også har forståelse for tysk
- Er omgængelig og bidrager positivt til en uformel arbejdsplads
Om stillingen og hverdagen
Vi arbejder i Business Central Online og anvender en scanner-/WMS-løsning fra Tasklet Factory. Årligt håndterer vi omkring 1.500 pakker og 250 maskinforsendelser til kunder på 5 af verdens 7 kontinenter – med primært fokus på Europa samt markeder som Australien/New Zealand og Brasilien.
Du samarbejder tæt med både lager, produktion og aftersales og bliver en vigtig del af det samlede flow i virksomheden.
Om os
FSI Stump Cutters er en ejerledet produktionsvirksomhed med speciale i udvikling, produktion og salg af stub- og rodfræsere til professionelle brugere. Vi er den største producent i Europa og holder til i moderne lokaler i Ølholm ved Vejle.
Vi tilbyder
- En selvstændig stilling med ansvar og indflydelse
- Ordnede ansættelsesforhold og moderne faciliteter med gode hjælpemidler
- Sundhedsforsikring og medarbejderbonus
- Personaleforening med sociale arrangementer
- En uformel omgangstone og et stærkt kollegialt sammenhold
Ansøgning
Send din ansøgning så hurtigt som muligt gennem nedenstående link. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Michael Schmidt på tlf: 61386736 eller mail: ms@fsi.dk.
Vi afholder samtaler løbende og fjerner opslaget, når den rette kandidat er fundet.