Erfaren Video-editor (Fuldtid - Jylland)

Jobdetaljer
Jobbeskrivelse
Erfaren Video Editor søges til Cantek ApS i Aarhus C
Vil du være en del af et ungt, ambitiøst team, der skaber videoer for nogle af landets førende ejendomsmæglere?
Hos Cantek ApS søger vi en erfaren Video Editor til vores team i Aarhus C. Vi er et relativt ungt og ambitiøst team, der brænder for at skabe fede videoer, stærkt content og visuelle løsninger, der skaber værdi for vores kunder.
Vi er pt. på en større vækstrejse, og derfor leder vi efter en person, der har lyst til at være med på rejsen. Det betyder, at du fra start vil få masser af ansvar, arbejde i et miljø med højt tempo og samtidig få mulighed for en stejl læringskurve.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med Emil, vores Head of Post-Production, som er knivskarp til klipning, struktur, stil og visuel storytelling. Der vil derfor være rig mulighed for sparring og udvikling, men vi forventer samtidig, at du allerede har erfaring og kan tage ansvar for egne opgaver fra dag ét.
Om jobbet
Din primære opgave bliver at klippe og redigere videoer for ejendomsmæglere samt udvalgte kunder i forskellige brancher. Hovedvægten vil være på boligvideoer, content til ejendomsmæglere og videoer til sociale medier, men opgaven vil på sigt kunne udvides til projekter i andre formater også.
Du skal kunne forstå, hvordan man skaber en fængende video, der både fungerer visuelt, følger kundens ønsker og samtidig er bygget op med blik for SoMe. Det handler både om dynamik, pacing, musik, stemning, lyddesign, colorgrading og evnen til at tilpasse videoens stil efter kunden, boligen, formatet og formålet.
Hos os er det vigtigt, at produktionen har et højt output, uden at kvaliteten ryger. Derfor søger vi en editor, der både kan arbejde effektivt, struktureret og med øje for detaljen.
Vi forventer, at du:
Har solid erfaring med videoredigering
Er skarp i DaVinci Resolve
Har god forståelse for dynamisk klipning, pacing og visuel storytelling
Kan arbejde med lyddesign, colorgrading og den sidste finish
Kan tage ansvar for egne projekter fra sortering til færdig video
Har forståelse for, hvad der fungerer på sociale medier
Kan arbejde selvstændigt, men også tage imod sparring og feedback
Trives i et ambitiøst miljø med fart på med mulighed for selv at opbygge og præge sin hverdag.
Har lyst til hele tiden at lære, udvikle dig og blive dygtigere
Det er et stort plus, hvis du har erfaring med boligvideoer, ejendomsmæglere og content, hvor der skal tages højde for både kundens stil, boligens udtryk og videoens performance på SoMe.
Vi tilbyder:
En fast plads på vores kontor i Aarhus C
Et fuldt redigeringssetup klar til dig
Et struktureret setup på vores backend.
Muligheden for at arbejde tæt sammen med vores Head of Post-Production
Et ungt og ambitiøst team med masser af energi og godt humør
En hverdag med høj fart, ansvar og mange spændende projekter
En stejl læringskurve og mulighed for at udvikle dig fagligt
En arbejdsplads, hvor der også er plads til det sociale
Løn efter kvalifikationer og kompetencer
Ansøgningsproces
Som en del af processen vil relevante kandidater blive bedt om at redigere en testvideo, så vi kan vurdere niveau, stil og forståelse for klipning, pacing, stabilisering, effekter og visuel finish.
Testvideoen skal redigeres ud fra dette materiale: https://f.io/Ux4B7klt
Videoen skal være mellem 30-60 sekunder og tænkes som en video til sociale medier. Musikken er valgt på forhånd, og der skal ikke logo på videoen. Derudover er der fri fortolkning.
Vi forventer, at videoen er dynamisk klippet med blik for SoMe, godt stabiliseret og indeholder relevante effekter, hvor det giver mening. Formålet er, at vi på baggrund af testvideoen kan vurdere dit nuværende niveau og din forståelse for den type content, vi arbejder med.
Hvis din portfolio allerede indeholder relevant materiale, der tydeligt viser dit niveau inden for denne type redigering, kan det også indgå som en vigtig del af vurderingen.
Lyder det som noget for dig?
Så send os din ansøgning, dit CV og meget gerne et showreel eller eksempler på dit arbejde på mail eller følg processen her!
Vi glæder os til at høre fra dig.
Mvh Frederik, Christian & resten af Team Cantek ApS