Strategy and Business Development Manager
Jobbeskrivelse
Din rolle som Strategy & Business Development Manager
Du bliver en del af Strategi- og forretningsudviklingsteamet på Hovedkontoret i Viby J, Aarhus, hvor du får ansvar for at drive strategiske initiativer, analysere markeds- og forretningsmuligheder samt understøtte direktionens beslutninger. Du kommer til at arbejde tæt sammen med ledelsen i STARK Danmark.
- Udvikle og drive strategiske projekter fra idé til implementering
- Analysere markeder, kunder og konkurrenter for at identificere vækstmuligheder
- Udarbejde business cases og investeringsanalyser
- Understøtte den strategiske planlægningsproces og opfølgning på KPI’er
- Samarbejde med forretningsområderne om at implementere forbedringer og transformationer
- Præsentere komplekse analyser og anbefalinger for topledelsen
- Drive M&A aktiviteter, herunder screening for potentielle targets
Om dig
Du er datadrevet og analytisk stærk, forretningsorienteret og trives i et miljø, hvor tempoet er højt og beslutninger træffes tæt på forretningen. Vi forestiller os, at du har:
- En relevant kandidatuddannelse (fx cand.merc., cand.polit., el.lign.)
- Minimum 3–4 års erfaring fra top tier management consulting, eller intern strategi rolle i en større international virksomhed
- Veletableret strategi-værktøjskasse herunder struktureret problemløsning
- Stærke analytiske og finansielle kompetencer
- Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk
- En naturlig evne til at samarbejde på tværs af teams og funktioner
Vi tilbyder
Hos STARK får du mulighed for at påvirke strategiske beslutninger i en virksomhed med over 100 års historie – og en stærk ambition for fremtiden. STARK Group er ejet af PE-selskabet CVC Capital Partners, hvilket giver dig en unik mulighed for at arbejde med strategi- og forretningsudvikling for en kapitalfondsejet virksomhed.
- Et spændende og alsidigt job med stor synlighed i organisationen, og eksponering til topledelsen
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Et stærkt fagligt netværk i hele STARK Group, som er Europas førende distributør af byggematerialer
- Fleksible arbejdsforhold og en kultur præget af tillid og samarbejde
Vil du med på STARK holdet?
Så send os en kort beskrivelse af hvorfor du skal være en del af holdet, som Strategy & Business Development Manager i STARK-Huset, samt dit CV via linket senest den 28. november 2025. Vi inviterer til samtaler løbende og afslutter processen, når vi har fundet den rette kandidat.