Sales Manager Solutions til international miljøteknologisk virksomhed

Mutag A/S
Ribe, 6760
Mutag A/S logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
37 timer/uge
Hybrid
Ribe
6760

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Mutag A/S er i gang med et strategisk løft fra komponentleverandør til løsnings- og systemleverandør og søger derfor en kommercielt stærk Sales Manager Solutions. Du kommer til at arbejde med løsningssalg af både standardiserede og kundetilpassede systemer, hvor din opgave bliver at drive og udvikle salget på de primære markeder i Europa. Du får en central rolle i udviklingen af markedet, opbygningen af nye kunderelationer og styrkelsen af den kommercielle indsats. Samtidig driver du selv dine salgsprojekter fra første kundedialog til ordre i tæt samarbejde med både engineering og det tekniske projektteam.

Dine nøgleopgaver og ansvarsområder vil bl.a. omfatte:

  • salg af tekniske løsninger og projekter inden for vandbehandling
  • opsøgende salg og udvikling af egen kundeportefølje
  • sparring med kunder og samarbejdspartnere om proces, design og systemvalg
  • udarbejdelse af tilbud og løsningsforslag og sikre en leverbar løsning.

Der vil være betydelig rejseaktivitet i rollen ifm. kunde- og partnerbesøg samt messer, da salget er internationalt orienteret.

Om Mutag A/S

Mutag A/S arbejder med avancerede løsninger inden for vandbehandling, herunder biologiske processer, vandrensning, akvakultur og industrielt spildevand. Virksomheden leverer løsninger, der løfter driftssikkerhed, performance og kapacitet hos kunder inden for bl.a. fiskeopdræt, kommunale renseanlæg og industrielle kunder. Virksomheden er internationalt orienteret og har fokus på høj teknisk kvalitet og stærke kunderelationer. Mutag A/S er en del af Matters Group, som også omfatter bl.a. Lynddahl, der leverer tekniske løsninger og komponenter til industrien.

Dine faglige og personlige kvalifikationer

Din uddannelsesmæssige baggrund kan eksempelvis være maskinmester, gerne kombineret med en praktisk baggrund såsom smed, elektriker eller lignende. Alternativt har du en håndværksmæssig baggrund inden for industriel plastforarbejdning og tekniske plastløsninger eller proces- og anlægsindustrien med specialisering i plastteknologi, hvor du har opbygget en solid brancheerfaring og stærk markedsforståelse gennem flere års arbejde i branchen.

Vi forestiller os derudover, at du:

  • har teknisk forståelse og erfaring med salg af tekniske løsninger og/eller projekter
  • har branchekendskab inden for eksempelvis vandbehandling, procesindustri, flow- og pumpeløsninger eller miljøteknologi
  • er god til at omsætte kundebehov til tekniske løsninger
  • er selvstændig, struktureret og ansvarstagende
  • kommunikerer professionelt på dansk og engelsk - tysk vil være en fordel.

Som person er du kommercielt stærk og resultatorienteret og trives med tæt kundekontakt og international dialog.

Hos Mutag A/S får du

Du bliver en del af en spændende udvikling i en vækstvirksomhed med et godt arbejdsmiljø og en uformel, positiv omgangstone, hvor du indgår i et godt kollegialt fællesskab.

Herudover tilbydes du:

  • et job med stort ansvar, indflydelse og udviklingsmuligheder, hvor du direkte kan påvirke virksomhedens resultater
  • mulighed for at præge virksomhedens kommercielle retning
  • en international rolle med spændende kunder og markeder
  • løn- og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer.

Ansøgning - vi glæder os til at høre fra dig

Hvis dette job har vakt din interesse, så opfordrer vi dig til at uploade dit CV og evt. ansøgning via ANSØG-knappen. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Stillinger

Sales ManagerSolutions Manager

Lignende jobs