Supply Chain Planner

DSB
Taastrup, 2630

Jobbeskrivelse

Får du energi af at arbejde med strategisk forecasting og optimere planlægningsparametre for at balancere service og lagerbinding? Så skal du læse videre!

Lige nu søger vi en Supply Chain Planner, der skal være med til at forme fremtidens strategier inden for planlægning af DSB’s togflåde. Du vil være med til at sikre balancen mellem efterspørgsel, lager og kapacitet – og dit arbejde vil få direkte indflydelse på de tusinder af passagerer, der hver dag tager toget.

Velkommen til Strategisk Forecasting

Du bliver en del af et team på 7 specialister i afdelingen Strategisk Forecasting. Vi arbejder for at sikre høj tilgængelighed af komponenter og reservedele, til vedligehold af tog.

Teamet har ansvar for at implementere vedligeholdelsesstrategier i SAP S/4, opdatere materiale-stamdata og forecaste komponenter til både kort- og langsigtet planlægning.

Lige nu er vi midt i implementeringen af en Sales & Operations Planning (S&OP) proces, der skal styrke den strategiske planlægning af vedligehold. Det er her, vi har brug for dig som sammen med resten af teamet kan være med til at udvikle og realisere vores processer i tæt samarbejde med kolleger på tværs af organisationen.

Vi vægter videndeling og præcision højt og arbejder målrettet for at understøtte vedligeholdelsesoperationerne – både i dag og i fremtiden.

Hvad går jobbet ud på?

Som Planner bliver du en central del af DSB's arbejde med at sikre en effektiv og sammenhængende planlægning på tværs af vedligehold, komponenter og lagerstyring, for specifikke togtyper (litra).

Du vil få en vigtig rolle i at implementere og facilitere den månedlige S&OP-proces og sikre, at vores langsigtede planer matcher både værkstedernes kapacitet og leverandørernes formåen.

Du arbejder tæt sammen med teams inden for indkøb, litra-planlægning, værksteder og leverandører, samt et internt team af End-to-End Planners og SAP Data Specialister.

Dine primære opgaver bliver at

  • Udarbejde og vedligeholde langsigtede forecasts i SAP IBP, herunder behov for komponenter til både planlagt og uplanlagt vedligehold.
  • Optimere planlægningsparametre som sikkerhedsbeholdning og genbestillingspunkter for at balancere service og lagerbinding.
  • Sikre kapacitetsstyring på tværs af leverandører og værksteder, så planerne er realistiske og mulige at udføre.
  • Indgå i tæt samarbejde med stakeholders om planlægning af ind- og udfasning af togtyper og bidrage med analyser og scenarier til S&OP-processen.

Hvem er du?

Vi søger en person med forståelse for supply chain planlægning, og erfaring med at arbejde i en S&OP-kontekst. Du formår at håndtere komplekse problemstillinger og er motiveret for at finde holdbare, langsigtede løsninger.

  • En relevant videregående uddannelse, fx inden for Supply Chain Management.
  • Minimum to års erfaring fra en S&OP-funktion, eventuelt inden for transportsektoren eller tilsvarende branche.
  • Erfaring med brug af ERP-systemer.
  • Erfaring med SAP IBP eller tilsvarende taktiske planlægningsværktøjer.
  • Komfortabel med brugen af Office-pakken, og interesse i at lære nye softwaresystemer.

Hvad tilbyder DSB?

  • Gratis transport med DSB
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem

Ansøgningsfristen er d. 30. november, 2025.

Vi gennemfører samtaler løbende, så vi opfordrer dig til hurtigst muligt at uploade ansøgning (evt. som en kort video), CV og eventuelle eksamenspapirer.

Spørgsmål? Ring til Peter Wissing, Leder Strategisk Forecasting på tlf. 2468 5162.

Rekrutteringsprocessen

Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest og evt. logisk test. Vi anvender digital referenceindhentning efter aftale med dig.

Arbejdssted: Telegade 2, 2630 Taastrup

Stillinger

Supply Chain PlannerPlannerSAP Superbruger

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
timer/uge
Hybrid
Taastrup
2630

Lignende jobs

Lignende stillinger

Site Scheduler

Arla Foods

11 timer siden
Christiansfeld
Løn efter aftale
Fuldtid

Planner for DNV Business Assurance

DNV

10 timer siden
Hellerup
Løn efter aftale
Fuldtid

Andre jobs hos DSB

Faglig teamleder for IT-sikkerhedsarkitekter

DSB

9 timer siden
Taastrup
Løn efter aftale
Fuldtid

Senior IT Security Architect

DSB

9 timer siden
Høje Taastrup
Løn efter aftale
Fuldtid

Supplier Quality Lead

DSB

10 timer siden
Høje Taastrup
Løn efter aftale
Fuldtid