Servicetekniker med bred teknisk indsigt / Hillerød
Jobbeskrivelse
Om jobbet
- Service og vedligehold af produktionsudstyr og forsyningsanlæg – både præventivt og ved akutte fejl.
- Fejlfinding og reparationer på elektriske og mekaniske systemer.
- Kontakt og koordinering med eksterne leverandører og håndværkere.
- Deltagelse i projekter – fx opgradering af udstyr og anskaffelse af nyt.
- Ejendomsdrift og vedligehold i samarbejde med vicevært og kolleger.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kolleger i teknikteamet og på tværs af vores afdelinger. På sigt kan der være mulighed for at indgå i tilkalde- og rådighedsvagter. Opgaverne løses primært på vores site (og hovedkontor) i Hillerød, Herredsvejen 2.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant teknisk uddannelse – fx som automatiktekniker, medicotekniker eller maskinmester – og erfaring med:
- Vision- og PLC-styret udstyr
- Præventivt vedligehold og fejlsøgning
- Dokumentation i en reguleret branche
Det er en fordel, hvis du også har kendskab til SCADA/CTS, netværk og programmering – men det vigtigste er, at du har lyst til at lære og bidrage.
Hvorfor SSI Diagnostica Group
- En arbejdsplads, hvor tillid og omsorg er grundlæggende værdier
- Et team, der arbejder tæt sammen og deler viden
- En fleksibel arbejdstid i tidsrummet 7.00 til 16.30 med flekstidsordning
- Kantine, personaleforening, motionsrum, sundhedsforsikring m.m.
Vi arbejder aktivt for at skabe et inkluderende miljø og opfordrer alle uanset baggrund og køn til at søge.
Lyder det som noget for dig? Du sender dit CV via ansøgningsknappen, og vi skal ikke have en ansøgning. Du skal blot svare på nogle spørgsmål. Ansøgningsfrist 24. november.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Technical Manager Casper Bøttiger Andersen på CBA@ssidiagnostica.com.
Stillinger
Jobdetaljer
Lignende jobs
Lignende stillinger
Konstruktør til fjernvarmeunits
METRO THERM A/S
Tekniker til optimering og vedligehold af automatiske produktionsslinjer
Metro Therm A/S