Udviklingskonsulent til Sektor for Arbejdsmarked og Borgerservice

Jobdetaljer
Fordele
Jobbeskrivelse
Vil du være med til at forme fremtidens beskæftigelsesindsats og styrke samarbejdet mellem virksomheder, borgere og kommune?
Lolland Kommune står over for en af de største forandringer på beskæftigelsesområdet i nyere tid. Den kommende beskæftigelsesreform ændrer de kommunale rammer for beskæftigelsesindsatsen markant, samtidig med at kommunen arbejder målrettet med en transformation, der skal sikre bæredygtige løsninger, stærkere tværgående samarbejde og en endnu mere sammenhængende service for borgere og virksomheder.
Derfor søger vi en udviklingskonsulent til Sektor for Arbejdsmarked og Borgerservice i en 4-årig projektansættelse fra 1. januar 2027 til 31. december 2030.
Stillingen er en nøglefunktion i arbejdet med at omsætte reformer, strategier og politiske ambitioner til konkrete løsninger, der skaber værdi for både virksomheder, borgere og organisationen.
Om stillingen
Som udviklingskonsulent bliver du en central drivkraft i udviklingen af Lolland Kommunes virksomhedsservice og de tværgående indsatser, der understøtter kommunens arbejdsmarkeds-, erhvervs- og velfærdsdagsorden.
Du skal være med til at sikre, at kommunen udnytter mulighederne i beskæftigelsesreformen og samtidig understøtter den transformation, som kommunen står overfor. Det kræver, at du kan skabe overblik, bygge bro mellem forskellige fagområder og omsætte komplekse problemstillinger til konkrete initiativer og samarbejder.
Du får en vigtig rolle i udviklingen af nye samarbejdsformer mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner, civilsamfund og kommunale fagområder, så virksomheder oplever en professionel, koordineret og værdiskabende indgang til Lolland Kommune.
Dine opgaver
Du vil blandt andet få ansvar for at:
- Udvikle og drive kommunens virksomhedsrettede kommunikation på sociale medier og andre digitale platforme, herunder understøtte implementeringen af digitale løsninger.
- Formidle virksomhedsrettede tilbud, jobopslag, partnerskaber og gode resultater til virksomheder og borgere.
- Understøtte implementeringen af beskæftigelsesreformen og dens konsekvenser for virksomheder, borgere og samarbejdspartnere.
- Bidrage til kommunens transformationsarbejde gennem udvikling af tværgående og innovative løsninger.
- Identificere videns gab og udviklingspotentialer med henblik på løbende forbedring af kommunens virksomhedsservice.
- Udvikle strategier og samarbejdsmodeller mellem kommunens sektorer og eksterne aktører.
- Kortlægge områder, hvor øget tværgående samarbejde kan styrke den virksomhedsrettede indsats.
- Koordinere og skabe overblik over indsatser på tværs af organisationen med relevans for virksomheder og arbejdsmarked.
- Understøtte udviklingsprojekter inden for rekruttering, opkvalificering, arbejdskraft og fastholdelse.
- Udarbejde analyser, beslutningsoplæg og sagsfremstillinger til ledelse, direktion, politiske udvalg og samarbejdspartnere.
- Etablere og vedligeholde relationer til virksomheder, uddannelsesinstitutioner, erhvervsorganisationer og øvrige samarbejdspartnere.
Vi søger en kollega, der
- Har et stærkt strategisk blik og samtidig evner at skabe konkrete resultater.
- Har overblik i processer, udviklingsprojekter og organisatoriske forandringer.
- Kan omsætte politiske og strategiske målsætninger til praksis.
- Er kommunikativt stærk både skriftligt og mundtligt.
- Trives med mange samarbejdsrelationer og komplekse interessentlandskaber.
- Kan skabe synergi på tværs af organisationen.
- Har fokus på kerneopgaven, også når tempoet er højt.
- Forstår både kommunens og virksomhedernes behov og kan skabe sammenhæng mellem disse.
Faglige kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant videregående uddannelse.
- Har erfaring med udviklings- eller projektopgaver i en politisk styret organisation.
- Har kendskab til beskæftigelsesområdet og gerne beskæftigelseslovgivningen.
- Har erfaring med projektledelse, implementering og forandringsprocesser.
- Har stærke digitale kompetencer og let ved at sætte dig ind i nye systemer.
- Har erfaring med sociale medier, markedsføring og digital formidling.
- Kan arbejde med grafisk materiale, videoproduktion og digitale kommunikationsværktøjer som eksempelvis Canva, InDesign og Microsoft Clipchamp.
- Har erfaring med eller interesse for analysearbejde og datadrevet udvikling.
Vi tilbyder
- En spændende og alsidig nøglestilling i en periode med store strategiske forandringer.
- Mulighed for at sætte et markant aftryk på udviklingen af fremtidens virksomhedsservice i Lolland Kommune.
- Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger og samarbejdspartnere.
- Stor grad af selvstændighed og ansvar.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling.
- En arbejdsplads, hvor samarbejde, udvikling og resultater går hånd i hånd.
Ansøgningsproces
Ansøgning og CV sendes senest 01.11.2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 46. 2026 med henblik på ansættelse 01.01.2027.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Bente Damkjær på telefon 24 94 31 34.