Compliance Manager

DUOS A/S
Valby,

Jobbeskrivelse

Om jobbet

Du bliver den samlende kraft, der sikrer, at organisationen har de nødvendige værktøjer, strukturer og procedurer til at efterleve informationssikkerhed og databeskyttelse. I tæt samarbejde med divisions- og koncernledelsen, afdelingsledere samt IT-afdelingen vil du drive udviklingen, implementeringen og forankringen af compliance initiativer på tværs af DUOS.

Dine centrale arbejdsopgaver:

  • Udvikle og implementere compliance-procedurer inden for informationssikkerhed, GDPR, ISO 27001 og NIS2
  • Udarbejde strategier for fortrolighed og overholdelse af relevante krav til compliance
  • Etablere og vedligeholde politikker, processer, kontroller og værktøjer, der understøtter stabil efterlevelse
  • Sikre løbende træning og awareness - planlægge undervisning, facilitere workshops og inspirere til god praksis
  • Rådgive om risikovurderinger og databeskyttelse, og omsætte kunde- og juridiske krav til praktiske løsninger
  • Monitorere efterlevelse og løbende følge op på forbedringer, der understøtter audits og certificeringer
  • Bidrage til projektledelse og tværgående samarbejder, så compliance tænkes ind fra start

Om dig

Du trives i spændingsfeltet mellem informationssikkerhed, teknik og drift og kan gøre komplekse krav forståelige og anvendelige. Din arbejdstilgang er forretningsnær, og du navigerer sikkert på tværs af forretning og IT ved at omsætte din faglige indsigt om informationssikkerhed til den gældende kontekst. Du arbejder struktureret og løsningsorienteret, idet du skaber fremdrift – både strategisk og operationelt.

Som person tager du naturligt initiativ og opsøger samarbejde på tværs. Andre vil beskrive dig som en stærk samarbejdspartner, og du er drevet af at opbygge tillidsfulde relationer til dine kolleger. Samtidigt er du en stærk formidler, der kan engagere ledere og medarbejdere og skabe varig forankring af god sikkerhedsadfærd.

Derudover forestiller vi os, at du har

  • En relevant videregående uddannelse fx indenfor informationssikkerhed, datahåndtering, digitale forretningsprocesser eller andre relevante områder
  • Minimum et par års erfaring med proceshåndtering/koordinering og implementering af compliance-procedurer og tiltag
  • Domæneviden inden for informationssikkerhed, databeskyttelse og beslægtede områder
  • Kendskab til GDPR og ISO 27001 (erfaring med NIS2 er en fordel)
  • Fortrolighed med digitale værktøjer til datahåndtering

Vi tilbyder

Hos DUOS bliver du en del af en virksomhed, hvor faglighed, kvalitet og menneskelig omsorg går hånd i hånd. Du får mulighed for at arbejde et sted, hvor der er kort vej fra idé til handling, og hvor dit arbejde kan mærkes i både driften og samarbejdet med borgerne.

Vi tilbyder en fuldtidsstilling med løn efter kvalifikationer, pensionsordning med sundhedsforsikring, frokostordning, frugt, kaffe og et stærkt fagligt fællesskab på vores hovedkontor i Valby.

Lyder det som et job for dig?

Så opfordrer vi til at sende din ansøgning hurtigst muligt, da vi forventer at afholde samtaler løbende og afslutte processen, så snart vi har fundet den rigtige kandidat.

Ved spørgsmål kan du kontakte Morten Lentz, CFO i DUOS Gruppen, på tlf. 5159 3216.

Stillinger

Compliance Manager

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
timer/uge
Kun kontor
Valby

Lignende jobs

Lignende stillinger

Compliance Manager

JN Data

2 måneder siden
Silkeborg
Løn efter aftale
Fuldtid