Afdelingschef
Jobbeskrivelse
Stillingen
Som afdelingschef bliver du et centralt omdrejningspunkt i vores organisation. Du får ledelsesansvaret for vores produktionsledere, mellemledere og lagerteam – i alt omkring 120 medarbejdere fordelt på beton-, tømrer-, maler- og murerfag.
Du får en nøglerolle i planlægning, koordinering og fremdrift af vores egenproduktion, og du bliver fast koordinator for vores omfattende materielpark på tværs af byggepladser. Med en årlig omsætning på 250 mio. kr. bliver dit fokus at sikre, at projekterne leveres til tiden, i rette kvalitet og inden for de økonomiske rammer. Du står i spidsen for arbejdet med kvalitetssikring og sikkerhed og får desuden en aktiv rolle i at udvikle vores Serviceafdeling, som består af ca. 20 medarbejdere og ledere.
Du får direkte reference til den administrerende direktør og bliver en del af Permagreens ledelsesteam, hvor samarbejde, tillid og ejerskab er centrale værdier. Din daglige arbejdsplads bliver på hovedkontoret i Nuuk – tæt på direktion, økonomi, HR og byggeledelse.
Din profil
Du har en teknisk uddannelse som fx bygningskonstruktør eller ingeniør – gerne med en faglig baggrund som tømrer, det er ikke et krav. du har solid erfaring med ledelse i byggebranchen og vi forestiller os, at du har 8-10 års ledelseserfaring fra større byggeprojekter, med erfaring som projektchef eller projektleder på opgaver i 100+ mio. kr. klassen.
Du er en tydelig og empatisk leder, som forstår værdien af et stærkt team, men er handlekraftig og tør tage beslutninger, når det kræves. Du er robust, ansvarsfuld og god til at holde overblikket i en kompleks hverdag.
Vilkår
Vi tilbyder en spændende og central lederrolle i en virksomhed i udvikling, med et stærkt fagligt miljø af engagerede kollegaer. Ansættelse sker på attraktive vilkår hvor der også vil kunne hjælpes med bolig og flytning.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingens indhold af faglig karakter kan du kontakte Martin Sonne på mso@permagreen.gl / +299 58 11 44.
Har du spørgsmål af mere generel karakter, eksempelvis i forhold til ansættelse, bolig mm. kan du kontakte Vivian Mørch Simonsen på vsi@permagreen.gl / +299 244 499 / +45 5431 8811
Bemærk: Der er 3 timers tidsforskel mellem Danmark og Grønland (Nuuk).
Stillinger
Jobdetaljer
Lignende jobs
Lignende stillinger
Anlægsingeniør til afløbsprojekter
Energi Viborg
Erfaren projekt- og projekteringsleder
DOMINIA