Afdelingsleder til Fersk nathold- Rose Poultry

Rosepoultry
Vinderup,
Rosepoultry logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
37 timer/uge
Kun kontor
Vinderup

Jobbeskrivelse

Om stillingen?

Som afdelingsleder på nattevagten får du ansvaret for den daglige ledelse af en del af vores ferskvareproduktion. Du bliver en del af ledergruppen på dagholdet og arbejder tæt sammen med din lederkollega på nattevagten, produktionschefen og lederne på dagholdet. Sammen sikrer I, at produktionen leverer de ønskede resultater inden for sikkerhed, kvalitet, effektivitet og medarbejdertrivsel.

Vi er i gang med at udvikle og optimere vores arbejdsgange og produktionsflow, og du får derfor mulighed for aktivt at bidrage til forbedringer og udvikling af afdelingen. Arbejdstiden er fast nattevagt fra søndag til fredag med mødetid omkring kl. 23.00. Medarbejdernes arbejdstid er kl. 23.38–07.00.

Dine primære ansvarsområder

  • Daglig ledelse og udvikling af natholdet i en periode med forandring
  • Sikre stærk eksekvering af beslutninger og initiativer og omsætte mål, planer og nøgletal til handling i den daglige drift.
  • Implementering og forankring af Progress-initiativer i produktionen
  • Sikre et højt niveau af sikkerhed, kvalitet, fødevaresikkerhed og arbejdsmiljø
  • Opfølgning på drift, nøgletal og performance (Lean, OEE, AST)
  • Afholde tavlemøder og sikre tydelig retning og forventningsafstemning
  • Bidrag til overgangen fra ordreproduktion til lagerproduktion
  • Rekruttering, onboarding samt medarbejder- og sygesamtaler
  • Aktiv deltagelse i ledergruppen og løbende rapportering

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med produktionsledelse – gerne fra fødevareindustrien
  • Motiveres af forbedringer, struktur og synlige resultater
  • Trives med at lede i forandringer og skabe retning i hverdagen
  • Er synlig, konsekvent og tæt på produktionen
  • Arbejder systematisk og følger op – også når tempoet er højt
  • Ledelse som nøglen til både effektivitet og trivsel

Har du solid produktionserfaring og ambitioner om at tage næste skridt i ledelse, hører vi også meget gerne fra dig.

Vi tilbyder

  • En central lederrolle i en afdeling med stor strategisk betydning
  • Mulighed for at præge både drift og fremtidig arbejdsform i fersk
  • Aktiv rolle i et ambitiøst 40-ugers Progress-program, der nu og fremadrettet skal sikre struktureret udvikling af produktionen
  • Et stærkt samarbejde med erfarne ledere og specialister
  • Hurtigt arbejde med klare rammer og tydeligt ansvar
  • Attraktive medarbejderfordele og udviklingsmuligheder

Ansøgningsproces

Arbejdsstedet er på vores fabrik i Vinderup. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ferskvarechef Mohamed Abdullahi, m.abdullahi@rosepoultry.com, +45 4233 9099.

Stillinger

AfdelingslederProduktionsleder

Lignende jobs