Design & Application Engineer - Værktøjsløsninger til træindustrien

Kyocera Unimerco
Sunds,
Kyocera Unimerco logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
37 timer/uge
Kun kontor
Sunds

Jobbeskrivelse

Vil du være med til at udvikle avancerede skærende værktøjsløsninger til træindustrien – og arbejde tæt sammen med både produktion, salg og internationale kolleger?

Vores dygtige Konstruktions team søger en teknisk stærk Design & Application Engineer med interesse for konstruktion, udviklingsprojekter og optimering af værktøjsløsninger til træindustrien. Du får en central rolle i et globalt setup, hvor du kombinerer teknisk sparring, projektstyring og hands-on testarbejde med udvikling af fremtidens værktøjsløsninger.

Du bliver en del af Kyocera Unimerco Tooling, som beskæftiger ca. 670 medarbejdere og består af 15 salgs- og produktionsselskaber placeret i Danmark og udlandet. I det danske selskab i Sunds ved Herning arbejder cirka halvdelen af vores medarbejdere i koncernen. Det er koncernens største produktionsenhed og samtidig vores hovedkontor.

Her får du din daglige arbejdsgang sammen med dine 10 kolleger i Konstruktionsafdelingen, som beskæftiger sig med konstruktion af skærende værktøjer samt produktionsforberedelse som eksempelvis produktionsruter i samarbejde med produktionen. Afdelingen samarbejder også med både fabrikker samt design- og konstruktør kollegaer i Litauen, USA, Tyskland og England. Du bliver således en del af et globalt set-up, hvor der er gode muligheder for teknisk og faglig sparring og for at udvikle sig.

Dine arbejdsopgaver

  • Konstruere værktøjer i 2D og 3D og samarbejde med CAM-programmører for optimale værktøjsløsninger.
  • Projektstyring omkring udviklingsprojekter, herunder udvikling af fræserværktøjer, prototyper, testforløb samt dialog med produktion omkring tolerancer og leverancer.
  • Udarbejdelse af teknisk dokumentation, herunder rapporter ved fejl og testresultater.
  • Teknisk support til Konstruktionsafdelingen fx afbalancering og sikkerhedsvurdering af værktøjer.
  • Beregninger og opdateringer af regneark (skærehastigheder, ubalance, skærevinkler, priser m.m.).
  • Test af kunders værktøjer på CNC-testmaskine med henblik på fejlfinding og optimering.
  • Løbende optimering af virksomhedens normer og standarder.
  • Engineering-opgaver, herunder test af nye materialer som hårdmetaller og diamantløsninger.

Du vil desuden bidrage til at styrke virksomhedens tekniske fundament gennem udvikling og vedligeholdelse af beregningsmodeller og regneark, hvor der også er potentiale for øget automatisering.

Kvalifikationer

Der kan være flere indgange til stillingen. Måske har du en faglært baggrund fra træindustrien som f.eks. maskinsnedker, snedker eller lignende kombineret med en videregående uddannelse som f.eks. produktionsteknolog eller ingeniør. Alternativt har du kombineret din faglærte baggrund med minimum 3 års relevant erfaring indenfor træindustrien eller værktøj til træindustrien.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har teknisk forståelse for bearbejdningsprocesser, materialer og tolerancer, da vi leverer tilpassede værktøjsløsninger til vores kunder.
  • Har et godt servicegen og en god fornemmelse for at begå dig godt i en organisation, eftersom du får en koordinerende rolle på tværs af flere afdelinger. Derfor kan du også kommunikere den tekniske viden klart på flere organisatoriske niveauer – både skriftligt og mundtligt.
  • Har erfaring med eller interesse for konstruktion og tegning i 2D/3D CAD.
  • Har god struktur og kan arbejde med tekniske beregninger i Excel, hvorfor erfaring med Excel – gerne inkl. formler og evt. VBA (eller lyst til at lære det) er en forudsætning.
  • Da engelsk er koncernsprog, er det vigtigt, du taler og skriver godt på engelsk.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring inden for skærende værktøjer og bearbejdningsprocesser.

Bliv en del af et godt hold

Vi er ambitiøse og engagerede og står sammen om at skabe gode resultater – men med respekt for hinanden, det samfund vi er en del af og det gode arbejdsliv. Vi tror på, at et godt arbejdsliv er en vigtig del af en god tilværelse.

Vi serverer sunde måltider i vores medarbejderrestaurant, har overskudsdeling, fitnessrum, ugentlige holdtræninger og fysioterapeut m.v. – men ved også, at det kun er noget værd, hvis du hver dag møder dygtige, humørfyldte og forskellige kolleger og ledere, som ser dig, støtter dig og stiller krav i et motiverende samarbejde.

Efter arbejde kan du møde dine kolleger i en af vores mange klubber og dyrke din interesse for bl.a. cykling, padeltennis, jagt, golf, gaming og meget mere.

Om os

Du bliver en del af en international koncern, der blev grundlagt i 1964. Siden 2011 har vi været en del af det globale konglomerat Kyocera, der i dag beskæftiger mere end 78.000 medarbejdere på verdensplan på tværs af forskellige produktområder.

Hos Kyocera Unimerco producerer, genopsliber og sælger vi nogle af verdens mest effektive og komplicerede specialproducerede værktøjsløsninger til bl.a. træ- og metalindustrien i hele verden.

Vi er ca. 670 medarbejdere ansat på tværs af 15 selskaber i Danmark og udlandet. Heraf arbejder ca. halvdelen af disse på vores hovedkontor i Sunds ved Herning.

Stillinger

Design & Application EngineerEngineer

Lignende jobs