Kundeservice-supporter til Shared Hosting
Jobbeskrivelse
Jobbet som kundeservice-supporter hos team.blue
Vi leverer løsninger indenfor bl.a. webhosting, domæner, e-mail og forskellige CMS-systemer. Din fornemste opgave er at sætte dig ind i kundernes it-udfordringer og sørge for, at der bliver taget godt hånd om dem.
Dine primære arbejdsopgaver er, at:
- Hjælpe kunden med fejlfinding på deres løsning og komme med sparring herom
- Hjælpe kunden med opsætning og konfiguration af e-mail
- Vejlede kunden i brugen af domænehåndtering og DNS
Derudover får du basal berøring med webserver-drift og fejlfinding.
Det er ikke et krav, at du har erfaring med ovenstående. Vi sørger for, at du får en grundig introduktion og træning i vores produkter og systemer. Du får en skiftende hverdag med frihed under ansvar samt mulighed for at specialisere dig yderligere inden for dit interessefelt.
Om teamet
Du bliver en del af et team med 20 dygtige og dedikerede kolleger, der går på arbejde for at levere topklasse support - og det er vi stolte af. Dine kommende kollegaer kommer med forskellige baggrunde, så om du har en baggrund som IT-supporter, multimediedesigner, skolelærer, politimand eller noget helt andet, er ikke det vigtigste for os.
Du får tildelt en Buddy, som bliver din personlige sparringspartner. Din Buddy fortæller dig alt, hvad du har brug for at vide i din første tid, og har til opgave at give dig den bedst mulige opstart i teamet. Ud over din buddy vil en fra teamet stå for din faglige oplæring, så vi kan klæde dig bedst muligt på til opgaven.
Du får
- Grundig oplæring af dygtige, motiverede og – ikke mindst - tålmodige kolleger
- Fast lønpakke inklusiv fritvalgskonto og pension
- Sundhedsforsikring, motionsrum og fysioterapeutisk massage
- En fantastisk personalerestaurant med morgenmad, frokost og ualmindelig god kaffe
- Et væld af sociale arrangementer (f.eks. fredagsarmbånd til Smukfest) - også på afdelingsniveau
- Rabatordninger og medarbejdertilbud som f.eks. frisørordning.
Praktisk
En arbejdstid på 37 timer om ugen fra mandag til fredag i tidsrummet fra kl. 7-19 (primært fra kl. 8-16). Arbejdssted: Højvangen 4, 8660 Skanderborg. Der er mulighed for at tage en hjemmearbejdsdag, hvis du skal til tandlæge eller bilen skal til service (igen). Men vi forventer, at du har lyst til at være mere på kontoret end derhjemme. Det styrker både samarbejdet og sammenholdet.
Ansøgningsfrist: snarest muligt