Mesterassistent

Taastrup almennyttige Boligselskab
Taastrup,
Taastrup almennyttige Boligselskab logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
37 timer/uge
Kun kontor
Taastrup

Jobbeskrivelse

Taastrup almennyttig Boligafdeling afdeling Sønderby, der administreres af DAB-Lejerbo, søger en ny ejendomsmesterassistent. Sammen med dine kolleger skal du varetage den daglige drift og vedligeholdelse af boligafdelingen med 195 lejemål.

Mesterassistent opgaver

Du skal i samarbejde med ejendomsmesteren sikrer et godt og konstruktivt arbejdsmiljø, så medarbejderne er engagerede, kvalitetsbevidste og målrettede i deres arbejde. Du skal sammen med ejendomsmesteren sikre, at afdelingerne drives effektivt og omkostningsbevidst, samt at afdelingerne og beboerne sikres en god og professionel service og løbende udvikling og optimering af ejendomsdriften.

I dit arbejde skal du (sammen med dine kolleger) b.la. stå for:

  • Beboerservice
  • Udføre ind/ - udflytnings syn
  • Klargøring af flyttelejligheder
  • Vedligeholdelse af maskinpark
  • Glatførebekæmpelse (i vinterhalvåret), også udenfor normal arbejdstid
  • Storskraldsordning
  • Vedligeholdelse af grønne områder

Vi forventer, at du:

  • Har snilde for håndværk og gerne erfaring fra lignende job
  • Er selvkørende, handlingsorienteret og god til at få løst opgaverne
  • Er ansvarsbevidst, proaktiv, omstillingsparat og mødestabil
  • Er nysgerrig og er god til at samarbejde
  • Kan være med til at skabe en god stemning blandt kolleger
  • Har god indsigt i mennesker og kan lide at servicere
  • Har kørekort til bil/traktor
  • Kan fremvise en ren straffeattest

Et alsidigt job

Du får en hverdag, der spænder fra den daglige drift, til indhentning af tilbud fra håndværker, beboerservice af håndværksmæssig karakter, og i ejendomsmesterens fravær, ledelsen af driften og personalet. Du vil skulle samarbejdet med afdelingsbestyrelser, samt en række administrative opgaver, som styres gennem boligadministrationssystemet EG-Bolig og E-Drift.

Udvalgte fokuspunkter vil være:

  • Opgaverne bliver løst til den aftalte tid
  • Sparring med medarbejdere; motivere og skabe en attraktiv arbejdsplads.
  • Samarbejde med og servicering af beboerdemokratiet i afdelingen

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være mange ting, og har du branchekendskab fra den almene boligsektor, kender til lovgivningen på området, er du godt stillet.

Af os får du varierende arbejdsopgaver af både fysisk og social karakter gode kolleger og en uformel omgangstone. Du kan i dit daglige arbejde trække på de mange faglige kompetencer i DAB-Lejerbo. Du får mulighed for at deltage i relevante kurser og videreuddannelse.

Som ansat i en DAB-Lejerbo administreret boligafdeling får du blandt andet fri arbejdsbeklædning og sundhedsordning. Din løn og pension er efter Overenskomst for ejendomsservice.

Er du vores nye kollega ?

Kan du se dig selv som en del af Taastrup almennyttige Boligselskab, og vil du være med til at forme fremtiden for livet i de almene boligafdelinger?

Så send dit CV og en kort tekst om, hvorfor netop du passer ind i rollen som mesterassistent. Ansøgningsfrist 2. august . Samtaler afholdes løbende.

Har du spørgsmål ?

Så ring eller skriv endelig til ejendomsmester Laurits Larsen på tlf. 20201465 / e-mail soenderby@boligafdeling.dk

læs mere om Taastrup almennyttige Boligselskab her: Taastrup almennyttige Boligselskab

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om DAB-Lejerbo

DAB-Lejerbo er med 95.000 lejemål i 75 kommuner og mere end 100 boligorganisationer i administration den største aktør i den almene sektor. Vi er over 400 administrative medarbejdere og 1.200 driftsansatte og har – i en overgangsperiode – hovedkontorer både i Valby og på Frederiksberg. For os handler boligadministration om mere end bygninger – det handler om menneskers hjem og om at styrke beboerdemokratiet.

Se mere på DAB-Lejerbo

Stillinger

MesterassistentEjendomsmesterassistent

Lignende jobs