Servicemedarbejder

Jobbeskrivelse
Du er typen, der altid er klar til at give en hånd med – og du trives, når du kan gøre en forskel for andre.
På Bakken kommer gæsterne for at få en dag fyldt med gode og mindeværdige oplevelser, og her spiller du en vigtig rolle. Som servicemedarbejder er du med til at skabe en imødekommende atmosfære og sikre, at gæsterne får en fantastisk dag.
Du vil arbejde i sæsonerne sommer og halloween, og vi håber, at du har lyst til at være en del af holdet i mindst fire sæsoner i træk.
Arbejdsdagene varierer fra 4 til 13 timer, og du skal kunne lide at være på, mens andre holder fri. Samtidig er det vigtigt, at du trives med udendørs arbejde – både når solen skinner, og når vejret er mindre godt.
Bakken har gæster fra hele verden, så du skal kunne tale både dansk og engelsk. For at søge stillingen skal du være minimum 18 år.
To slags stillinger:
Rutschebanen
- Arbejd på Bakkens klassiske træ-Rutschebane som en del af et engageret og sjovt team.
- Sikkerhed er altid i højsædet, samtidig med at arbejdsdagen er sjov og serviceminded.
- Din vigtigste opgave er at sende gæsterne sikkert afsted – altid med et smil.
- Arbejdet foregår udendørs i al slags vejr.
Service
- Bliv en del af driftsafdelingen og hjælp med praktiske opgaver over hele Bakken.
- Arbejdet foregår udendørs, så du skal trives i al slags vejr.
- Det er en fordel, hvis du har kørekort, men ikke et krav.
Tiltrædelse
- Efter aftale.
Arbejdstid
- Skiftende arbejdstider mellem kl. 07.00 og 23.00 alle ugens dage i åbningsperioden.
- Vagterne varer minimum 4 timer.
Seniorer opfordres også til at søge.
Ansøgning
Hvis ovenstående har din interesse, og du har lyst til at være en del af vores team, så send en mail med en kort ansøgning samt CV. Du er også velkommen til at sende en videooptagelse af dig selv. Samtaler afholdes løbende.