Customer Success Manager søges til dynamisk tech-virksomhed!

Tjek A/S
København K,

Jobbeskrivelse

Er du god til at gøre det komplekse enkelt? Kan du omsætte teknisk snak til klar, venlig rådgivning – og samtidig nyde at opbygge stærke relationer? Så er du måske den dansktalende Customer Success Manager, vi leder efter!

Hos Tjek gør vi shopping smartere. Siden 2009 har vi hjulpet millioner af mennesker med at finde de bedste tilbud og gjort det muligt for detailhandlere at nå ud til folk gennem engagerende digitalt indhold. Vores platforme – eTilbudsavis, Mattilbud og eReklamblad – bruges bredt i hele Skandinavien og er blevet populære destinationer for inspiration og gode tilbud. Din opgave bliver at skabe det gode indhold sammen med kunderne.

Dine primære opgaver

Du bliver vores kunders betroede rådgiver, med ansvar for at sikre deres succes med vores produkter. Dette indebærer proaktiv og skræddersyet rådgivning, baseret på en forståelse af kundens mål. En central del af rollen er at forklare tekniske funktioner og udfordringer klart og menneskeligt. Gennem tæt samarbejde sikrer du, at kunderne føler sig støttet og tilfredse, og får maksimalt udbytte.

Det bringer du med

  • Dansk på modersmålsniveau og flydende engelsk (i skrift og tale).
  • Erfaring med B2B-kunder og en stærk forståelse for kundesucces.
  • Kendskab til webteknologier, herunder en grundlæggende forståelse for HTML, CSS og webdesignprincipper.
  • Solid forståelse for API'er, datafeeds og datastrømme mellem systemer. Praktisk erfaring med databaser eller integrationer er et stort plus.

Hvorfor vælge os

Træd ind i et dynamisk og jordnært Customer Success Team. I dag består teamet af fire passionerede kolleger, der arbejder tæt sammen med vores VP Operations og de omkring 40 dedikerede kolleger i resten af organisationen.

Kulturen er hjertet i vores arbejde: Vi har en sjov, uformel og åben kultur, der bygger på gensidig tillid og støtte. Vi tror på at give dig frihed og fleksibilitet, så du har en reel mulighed for at sætte dit præg og gøre en mærkbar forskel.

Her får du stor indflydelse og mulighed for i høj grad selv at træffe beslutninger. Du får ikke kun værdifuld sparring og læring fra dit eget team, men også fra hele huset. Fra vores dygtige udviklere og grafikere til vores erfarne Account Managers. Forbered dig på et miljø, hvor samarbejde på tværs er nøglen til succes!

Vi tilbyder:

  • Løn efter kvalifikationer
  • Pension, sundhedsforsikring og to ekstra feriefridage om året
  • Frokostordning hos 4 af vores yndlings-spisesteder i området
  • Et hyggeligt kontor midt på Christianshavn
  • Et socialt og uformelt arbejdsmiljø med plads til idéer og indflydelse

Klar til at ansøge? Send dit CV til os via "Ansøg"-knappen. Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Spørgsmål?

Kontakt VP Operations, Peter Ebbesen, på 25 94 68 68/pe@tjek.com


Om Tjek

Siden 2009 har vi hjulpet mennesker med at handle smartere gennem eTilbudsavis (DK/NO) / eReklamblad (SE) og Mattilbud (NO), samt leveret software- og analyseværktøjer til detailhandlen. Læs mere på tjek.com/about

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Stillinger

Customer Success Manager

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
timer/uge
Kun kontor
København K

Fordele

2 ekstra feriedage