Sælger til Butiksteamet – STARK Holstebro
Jobbeskrivelse
Din rolle som Sælger i STARK
Du bliver en del af Butiksteamet i STARK Holstebro, hvor vi er 10 dedikerede medarbejdere, som målrettet arbejder med salg (B2B og B2C) og rådgivning til håndværkere, virksomheder og private kunder. Som STARKs nye Sælger i butikken vil du få en vigtig rolle i at ekspedere forretningens kunder og sikre dem førsteklasses service og rådgivning i samarbejde med resten af teamet.
- Initierer og håndterer nye salgsaktiviteter, hvor du proaktivt udøver personligt salg, service og rådgivning i overensstemmelse med STARKs koncepter til vores kunder i forretningen.
- Sikrer en altid salgsklar og præsentabel butik, uanset om det er i forbindelse med kampagner, vareopfyldning eller prisskiltning.
- Løser forskellige opgaver indenfor ordrebehandling, varebestilling, tilbudsberegning, fakturering, opfølgning og efter-salgsaktiviteter.
- Tager del i at sikre at kampagner og koncepter implementeres effektivt og når deres fulde potentiale i forretningen.
- Indgår i et tæt samarbejde med butiksteamet for at skabe de bedste kundeaftaler til hver enkel kunde.
Vores nye Sælger i Butiksteamet
Du vil blive en del af at sikre, at vi efterlever vores værdier. Det betyder, at vi udviser ordentlighed, passion og stolthed overfor vores kunder, samarbejdspartnere, leverandører og kollegaer i det daglige arbejde.
For at trives i rollen som Sælger er det vigtigt, at du tager ejerskab over dine opgaver og lægger vægt på det gode samarbejde. Du er god til salg, både B2C og B2B, og du evner at imødekomme forskellige kundetyper og opretholde gode og varige kunderelationer, som vi sætter en ære i hos STARK.
Den rette kandidat, for os, kan have en relevant handelsuddannelse eller have anden relevant erfaring fra salg (B2B eller B2C). Derudover ser vi gerne, at du har et stærkt produktkendskab og kompetencer inden for værktøj, beslag og låse. Selvom kendskab til branchen og vores produkter er nyttigt, er det ikke en forudsætning. Det vigtigste for os er din interesse og motivation for at arbejde med salg til forretningens professionelle kunder som en del af STARK holdet.
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, vil vi sørge for en grundig oplæring, så du bliver klædt på med den nødvendige viden og kendskab til forretningen, der skal til for at du kan opnå gode resultater i rollen.
En del af STARK holdet
Hos STARK mener vi, at forskellighed er værdifuldt og er af den overbevisning, at hvert enkelt medarbejders bidrag er essentielt for virksomhedens fortsatte udvikling. Derfor er vi også stolte af, at vi kan måle stor arbejdsglæde og loyalitet blandt vores medarbejdere, hvilket vi også håber, at du vil opleve som vores nye Sælger i butikken. Udover gode arbejdsforhold og ansættelse på overenskomst har vi personalepolitikker, der tilgodeser medarbejderen i tråd med STARKs værdi om ordentlighed.
Skal du med på STARK holdet?
Så send os en kort beskrivelse af hvorfor du skal være en del af holdet, som Sælger i STARK Holstebro, samt dit CV via linket senest den 15. november 2026. Vi inviterer til samtaler løbende og afslutter processen, når vi har fundet den rette kandidat.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer med arbejdstider mellem 07 til 17 fra mandag til lørdag, og vi håber, at du kan starte hurtigst muligt eller senest d. 1. januar 2027.
Har du spørgsmål til jobbet, eller er du nysgerrig på at vide mere om STARK som din kommende arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Butikschef Brian Harpøth på telefon +45 82527569.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.