Souschef

SuperBrugsen
Faxe Ladeplads,
SuperBrugsen logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
37 timer/uge
Kun kontor
Faxe Ladeplads

Jobbeskrivelse

Vil du være med til at lede og udvikle en mellemstor dansk virksomhed? Har du leder-og købmandskab i blodet, forståelse for teknologi, tal og mennesker, så har du nu muligheden hos Danmarks største detailvirksomhed.

Souschef i SuperBrugsen, Faxe Ladeplads

Du bliver en del af en butik med 40 medarbejdere, med en god beliggenhed i central i byen.

Bliv en del af Faxe Ladeplads og Superbrugsen, som ligger i den lille kystby på sydsjælland med cirka 2500 indbyggere. Vi ligger tæt på strand og skov. Byen er i udvikling, hvor der bliver bygget en masse nyt og der bliver lagt en masse arbejde i foreningslivet for at holde byen i gang.

Det som du skal være med til at skabe i daglig dagen.

  • Ledelse, motivation og udvikling af medarbejderne i dagligdagen – øje for talent
  • Budgetter, salgstal og salgsplanlægning på tværs af flere afdelinger
  • Bemandingsplanlægning, rytmer og rutiner og sikre, at planlægningen fungerer
  • Sæson- og salgsklar butik hver dag
  • Afholdelse af møder, sikre planlægning, vidensdeling og inddragelse
  • En motiverende og vigtig del af lederteamet
  • Ledelse for de unge

Du forstår vigtigheden af at gå forrest på det rigtige tidspunkt og område. Du har overblikket til at prioritere din egen indsats mellem det praktisk operationelle og det ledelsesmæssige og sikrer meningsfuld inddragelse af alle medarbejdere i hverdagen.

Du ved, at selv den kortsigtede indsats kræver et langsigtet mål – og formål. Du kan tage det lange seje træk i hverdagen, for at sikre stadig udvikling og forbedring og du formår at inddrage og uddelegere, så alle ressourcer får en meningsfuld hverdag og rolle.

Få en karrierestilling, hvor du udvikler dig som leder

Som souschef får du mulighed for at prøve kræfter med alle slags ledelsesmæssige beslutninger i en stor butik med mange medarbejdere. Da du fungerer som stedfortræder for uddeleren, vil der være mange beslutninger du selv kommer til at træffe. Du bliver klædt på som købmand og leder, hvilket bakkes op af uddannelse, coaching, mv. i Coop.

Du er som min. uddannet salgsassistent og har erfaring fra detail eller dagligvarehandlen. Du har ledererfaring og erfaring med regnskab og nøgletal. Som person er du en team-player, der kan gå forrest for at sikre den bedste service til vores kunder. Samtidig er du god til planlægning og til at igangsætte de rette initiativer på de rigtige tidspunkter. Derfor skal du også være forudseende og kunne se, hvad fokus skal være i butikken både på kort og længere sigt.

I SuperBrugsen brænder vi for at gøre hverdagen lettere, sundere og mere økologisk og bæredygtig. Og det gør vi uden at gå på kompromis med kvaliteten. Derfor er der altid gang i nye projekter, som du skal være med til at massere ind i kundernes hverdag. Det kan du, fordi du er engageret, går forrest og kan være ambassadør for alt lige fra bæredygtig emballage, dyrevelfærd og til nemmere måltider i en travl hverdag.

Samtaler vil blive afholdt løbende, så send gerne din ansøgning snarest via "Ansøg nu".

I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.

Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Stillinger

SouschefLeder

Lignende jobs