Produktionskoordinator til udstillingsproduktion
Jobbeskrivelse
Vil du være med til at forme fremtidens udstillinger i nogle af Danmarks mest ikoniske, historiske rammer?
Vi søger en engageret og struktureret produktionskoordinator, der kan omsætte kreative idéer til velkoordinerede og velproducerede udstillinger. Du bliver en central del af vores Design & Byg-afdeling på Koldinghus og får ansvar for at sikre, at visioner bliver til virkelighed – fra planlægning til færdig udstilling.
Stillingen har base på Koldinghus, men du vil også arbejde på vores andre slotte i København, så rejseaktivitet i Danmark må forventes. Værkstedet, som snart opgraderes med en ny CNC-maskine, ligger i Staldgården ved siden af Koldinghus og er hjertet i vores udstillingsproduktion.
Om stillingen
Som produktionskoordinator indgår du i tæt samarbejde med udstillingsdesignere, teknikere, håndværkere og eksterne leverandører. Du bliver ansvarlig for at tilrettelægge og følge op på den praktiske produktion af udstillinger, men du vil også have ansvar for at koordinere den daglige produktion på vores værksted, som bl.a. kan indeholde mindre byggeprojekter fra andre afdelinger.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Praktisk koordinering af opbygning og nedtagning af udstillinger
- Udarbejdelse og opfølgning på produktionsplaner, tidsplaner og budgetter
- Koordinering med interne og eksterne fagfolk (f.eks. udstillingsdesignere, håndværkere, teknikere, scenografer)
- Indhente tilbud, følge op på leverancer og håndtere logistik
- Samarbejde med museets øvrige afdelinger, herunder drift, sikring, formidling, kuratering
- Bidrag til udvikling og optimering af arbejdsgange i udstillingsproduktionen
- Bidrag til vedligeholdelse af vores lager og værksted
- Du er klar til at hjælpe med praktiske opgaver, når der er travlt og mange bolde i luften.
Om dig
Vi forestiller os, at du har erfaring med produktions- eller projektledelse. Gerne fra kultursektoren, scenekunst, udstillingsvirksomhed eller lignende.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har stærke organisatoriske evner og sans for detaljer
- Har et godt kendskab til planlægningsværktøjer og budgetstyring
- Har blik for at få projekter til at lykkes i samarbejde med mange aktører
- Kan forstå og læse produktionstegninger
- Erfaring med CAD- eller CAM-programmer er en fordel, men ikke et krav
- Er fleksibel og trives med både koordinering og praktiske opgaver
- Bidrager til en god arbejdskultur med en positiv indstilling og en god portion humor
Vi tilbyder
- En spændende og alsidig stilling med stor selvstændighed
- Et kreativt og tværfagligt arbejdsmiljø
- Et stærkt team, som har stået for mange store permanente udstillinger
- En arbejdsplads i udvikling med mange engagerede kollegaer
Ansættelsessted
Stillingen har base på Koldinghus i Kolding, men projekter udføres også på vores andre lokationer i København. Rejseaktivitet i Danmark må derfor forventes.
Design- og Byg-afdelingen og vores værksted har base i Staldgården ved siden af Koldinghus, men vi har en tæt relation til slottet i vores hverdag.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling, og du refererer til chef for Design og Byg.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Frister og tiltrædelse
Ansøgningsfrist 30. november 2025. Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt 12. december. Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.
Har du spørgsmål?
Spørgsmål vedrørende stillingen kan ske til chef for Design og Byg, Margit Soome, ms@kosa.dk, tlf. 3090 4865.
Stillinger
Jobdetaljer
Lignende jobs
Andre jobs hos Den Kongelige Samling
Vi søger to nye kommunikationskolleger til Den Kongelige Samling – én med skarpe skriveevner og en stærk digital kommunikator
Den Kongelige Samling