Partner Analyst

Jobdetaljer
Jobbeskrivelse
STILLINGSBESKRIVELSE
Trives du med at bygge stærke relationer, omsætte data til handling og drive forbedringer? Så skal du måske være det bindeled, der styrker samarbejdet mellem Verisure og vores servicepartnere.
Hos Verisure søger vi lige nu en struktureret og proaktiv Partner Analyst, der vil spille en yderst vigtig rolle i samarbejdet med vores eksterne servicepartnere og være med til at sikre fremdrift i vores daglige drift og leverancer.
Om rollen
Som Partner Analyst bliver du en nøglespiller i samarbejdet med vores seks eksterne servicepartnere og deres montører. Du får en central rolle i at styrke relationerne gennem tæt dialog, løbende sparring og opfølgning på resultater. Samtidig sikrer du koordinering mellem forskellige interne og eksterne interessenter, så samarbejdet fungerer optimalt.
Rollen kombinerer struktur, stakeholder management og analytisk tænkning. Du bliver den naturlige sparringspartner for vores servicepartnere og får et indgående kendskab til deres leverancer og udviklingsmuligheder. Med afsæt i virksomhedens strategi omsætter du ambitioner til konkrete initiativer, sikrer implementering og følger op på, at vi skaber de ønskede resultater.
Derudover får du mulighed for at præge og videreudvikle arbejdsgange, så de understøtter både effektiv drift og høj kvalitet. Hverdagen er dynamisk og præget af mange interessenter, så vi forventer, at du tager initiativ, tænker løsningsorienteret og trives med at navigere i komplekse problemstillinger, hvor der ikke altid findes en fastlagt vej frem.
Dine opgaver
- Skabe og styrke relationerne til vores eksterne servicepartnere gennem tæt dialog og løbende sparring.
- Analysere data, nøgletal og performance på daglig basis for at identificere trends, indsatsområder og muligheder for forbedring.
- Være bindeled mellem partnere og interne interessenter ved at koordinere forespørgsler, følge op på udfordringer og sikre fremdrift.
- Formidle nye initiativer, arbejdsgange og forventninger på en klar og engagerende måde.
- Bidrage til projekter og udviklingsaktiviteter, der understøtter optimering af processer og samarbejdsformer.
- Sikre, at aftaler, indsatser og opfølgninger bliver omsat til konkrete resultater.
Stillingen indebærer fra tid til anden rejser til vores servicepartnere rundt omkring i Danmark.
Din profil
- Du er nyuddannet eller i starten af din karriere med en relevant videregående uddannelse.
- Du har erfaring med dataanalyse, Excel og PowerBI.
- Du behersker dansk og engelsk i både tale og skrift.
- Du har stærke samarbejds- og kommunikationsevner og trives i en udadvendt rolle.
- Du arbejder struktureret og trives med at finde løsninger i en kompleks og omskiftelig hverdag.
- Du er proaktiv og motiveres af ansvar og muligheden for at løbe selvstændigt med opgaver.
Vil du være en del af Verisure og være med til at gøre en forskel? Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte HR Business Partner & Operations Manager Emilie Boysen på emilie.m.aakerwall@verisure.com.
Vi vil løbende gennemgå ansøgninger og afholde interviews, så vi opfordrer dig til at søge stillingen hurtigst muligt.
Hos Verisure arbejder vi for at fremme en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads. Vi tror på, at diversitet i tanker og baggrund kun gør vores teams stærkere og mere innovative. Vi forpligter os derfor til en kultur præget af diversitet og inklusion med lige muligheder for alle, og opfordrer alle uanset baggrund, kultur, køn, alder og erfaring, til at ansøge om at blive en del af vores team.