Produktionsleder

Orkla Foods Danmark A/S
Skælskør,
Orkla Foods Danmark A/S logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
37 timer/uge
Kun kontor
Skælskør

Jobbeskrivelse

Produktionsleder/Afdelingsleder

Er du en synlig og handlekraftig leder, der motiveres af at skabe resultater gennem mennesker? Hos Orkla Danmark i Skælskør søger vi en produktionsleder til et af vores produktionsafsnit, hvor vi producerer velkendte brands som Den Gamle Fabrik, Beauvais og Bähncke.

Du bliver en central del af fabrikkens lederteam og får ansvar for både den daglige drift, medarbejderudvikling og forbedringsarbejde. Samtidig får du mulighed for at sætte dit præg på en fabrik i udvikling, hvor vi har ambitiøse mål for sikkerhed, kvalitet, produktivitet og samarbejde.

Dit ansvar

Du bliver den daglige leder tæt på produktionen. Din vigtigste opgave er at skabe stabil drift, stærk performance og et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne lykkes sammen.

  • Lede den daglige drift og sikre stabil performance i eget produktionsområde
  • Skabe tydelig retning, nærværende ledelse og høj trivsel blandt medarbejderne
  • Planlægge ressourcer og følge op på KPI’er inden for bl.a. sikkerhed, kvalitet, produktivitet, leveringssikkerhed og samarbejde.
  • Sikre høj fødevaresikkerhed og at standarder, procedurer og arbejdsmiljøkrav efterleves
  • Drive løbende forbedringer med fokus på processer, Lean, spildreduktion og hold-performance
  • Bidrage aktivt til investeringsprojekter, implementering af nye rutiner og udvikling af fabrikken

Du arbejder tæt sammen med øvrige ledere, planlægning, kvalitet, teknik og lager/logistik, så vi lykkes på tværs af hele værdikæden.

Den leder, vi leder efter

Vi søger en leder, der skaber resultater gennem mennesker, og som går forrest – både i den daglige drift og som kulturbærer. Du trives i driften, følger op på fakta og udvikler både medarbejdere, struktur og samarbejde. Du er synlig i hverdagen, tager ansvar og bidrager med energi, engagement og en positiv tilgang, der smitter af på dem omkring dig.

Vi forestiller os, at du har:

  • En relevant faglig eller uddannelsesmæssig baggrund, procesteknologisk eller teknisk, der giver dig tyngde i rollen
  • Erfaring fra fødevareproduktion eller måske fra et tilsvarende produktionsmiljø, fx pharma, kemi eller lignende
  • Dokumenteret erfaring med personaleledelse i en produktionsvirksomhed, hvor du har vist stærk forståelse for EHS, fødevaresikkerhed, kvalitet og systematisk opfølgning
  • Evnen til at være synlig og motiverende på tværs af skiftehold og faggrupper
  • En struktureret og handlingsorienteret tilgang til drift, KPI’er og løbende optimeringer
  • Erfaring med SAP S/4 HANA er en fordel, alternativt har du solid brugererfaring med andre ERP-systemer fra en produktionsvirksomhed
  • Kendskab til HACCP og kvalitetssystemer en fordel

Som person er du tydelig, samarbejdsorienteret og handlekraftig. Du skaber tillid, sætter retning og holder fast, også når hverdagen er travl, og forandringerne er mange. Du bidrager aktivt til en positiv kultur og viser gennem din egen adfærd, at høj faglighed, ordentlighed og godt humør går hånd i hånd.

Derfor skal du vælge os

  • En lederrolle med reel indflydelse på mennesker, drift og fremtidens fabrik
  • En hverdag tæt på produktionen, hvor dine beslutninger kan mærkes direkte
  • Et stærkt lederteam med høje ambitioner og en uformel samarbejdskultur
  • Mulighed for at arbejde med forbedringer, investeringer og udvikling i en fabrik i transformation
  • Grundig onboarding og løbende sparring – både fagligt og ledelsesmæssigt – i en virksomhed præget af Orklas værdier: Modig, Inspirerende og Troværdig.

Klar til at tage næste skridt?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fabrikschef Niels Jessen på tlf. 4051 5027 efter onsdag den 15.7.

Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig

Stillinger

ProduktionslederAfdelingsleder

Lignende jobs