Teknisk specialist til digitale løsninger og anskaffelser i IT og Digitalisering, Job og Social
Jobdetaljer
Jobbeskrivelse
Om jobbet:
Du skal ikke være specialist i alle teknologier, men vi forventer, at du har en solid teknisk forståelse og kan udfordre både leverandører og interne interessenter på deres valg. Du kan gennemskue sammenhænge, stille kritiske spørgsmål og omsætte tekniske problemstillinger til klare beslutningsgrundlag for ledere og medarbejdere.
Dine opgaver bliver at:
- rådgive ved anskaffelse af fagsystemer, AI-løsninger og digitale værktøjer.
- vurdere arkitektur, integrationer, datastrømme og tekniske afhængigheder.
- analysere hvordan nye løsninger passer ind i kommunens eksisterende systemlandskab.
- bistå ved leverandørdialog og teknisk afklaring.
- bidrage til risikovurderinger, informationssikkerhed og compliance med et teknisk perspektiv.
- bidrage til at etablere og vedligeholde principper for systemarkitektur og teknisk sammenhængskraft.
Dine kompetencer:
Det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af en forvaltning, hvor vi arbejder for og med mennesker. Du motiveres af at gøre en reel forskel sammen med ledere og medarbejdere i vores fagområder – og understøtte deres kerneopgaver.
Faglige kompetencer:
Vi forestiller os, at du:
- har kendskab til den fælleskommunale infrastruktur, f.eks. STS, MitID Erhverv, Serviceplatformen, Klassifikation og lignende.
- har erfaring med tekniske vurderinger af it-løsninger og systemlandskaber.
- forstår integrationer, identitetsstyring, cloud og datastrømme.
- kan gennemskue sammenhænge mellem forretning, teknologi og drift.
- har erfaring fra en større organisation, gerne en kommune eller anden offentlig myndighed.
- kan omsætte komplekse tekniske forhold til forståelige anbefalinger.
Personlige kompetencer:
Som person forestiller vi os, at du:
- kan skabe struktur og overblik i komplekse processer med mange interessenter.
- er god til at samarbejde og formidle komplekse tekniske sammenhænge i et sprog, andre forstår.
- er nysgerrig, pragmatisk og god til at få ting til at ske.
- er tryg ved at tage ansvar og sikre fremdrift.
Vi kan tilbyde:
Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor digitalisering ses som en central forudsætning for at lykkes med kerneopgaven på tværs af forvaltningen. Du vil opleve en arbejdsplads med ambitioner og en kultur, hvor sparring, videndeling, nysgerrighed og humor er en naturlig del af hverdagen.
Vi prioriterer din faglige udvikling og giver dig mulighed for at styrke dine kompetencer inden for området. Samtidig tilbyder vi fleksible arbejdsforhold og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi løfter i flok og arbejder for en mere effektiv, værdiskabende og sammenhængende digital understøttelse af forvaltningens arbejde.
Det praktiske og arbejdsstedets adresse
Din arbejdsplads ligger midt i Aalborg Centrum på Sønderbro 12.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 4. november 2026. Vi holder indledende ansættelsessamtaler onsdag den 11. november 2026 og anden samtaler onsdag den 18. november 2026. Inden anden runde vil vi bede dig medvirke til en personprofil.