Customer Service Coordinator til spareparts & projects-afdelingen

Haarslev Industries A/S
Søndersø, 5471
Haarslev Industries A/S logo

Jobdetaljer

Løn efter aftale
Fuldtid
37 timer/uge
Kun kontor
Søndersø
5471

Jobbeskrivelse

Jobbet

Haarslev Industries udvikler, producerer, installerer og servicerer procesanlæg og udstyr til bl.a. kød-, fiske- og fjerkræindustrien. Deres løsninger bruges til at omdanne restprodukter og organisk affald til værdifulde produkter som proteiner, dyrefoder, gødning, energi og biofuels.

Som Customer Service Coordinator får du en vigtig rolle i serviceafdelingen, hvor du arbejder med tilbud, ordrebehandling, reservedele og projekter til eksisterende kunder – primært i de nordiske lande.

Du bliver en del af et mindre team med dedikerede sælgere, projektledere og teknikere omkring dig. Din opgave bliver at sikre fremdrift i kundehenvendelser, finde de rette informationer i systemerne og koordinere videre internt, når der er behov for teknisk afklaring.

Opgaverne spænder bredt. Nogle dage handler det om simple reservedelstilbud på kendte varenumre, mens andre sager kræver, at du dykker ned i styklister, systemer og tekniske detaljer sammen med kolleger. Du behøver ikke være ingeniør, men du skal have lyst til at læne dig ind i det tekniske og forstå, hvordan tingene hænger sammen.

Dine primære opgaver er:

  • Udarbejde, behandle og følge op på tilbud til eksisterende kunder – primært inden for reservedele og serviceprojekter
  • Sikre korrekt flow fra kundehenvendelse til tilbud, ordre og intern overlevering
  • Arbejde med både simple reservedelsordrer og mere komplekse projekttilbud, hvor tekniske afklaringer kan være nødvendige
  • Fremsøge informationer i Dynamics 365, interne systemer og Haarslevs egne styklister
  • Koordinere tæt med kunder, sælgere, projektledere, teknikere og interne specialister
  • Drive sager proaktivt fremad og sikre, at kunder og kolleger får de nødvendige svar

Haarslev Industries tilbyder

Der er tale om et vikariat på 12 måneder, hvor du bliver projektansat ved Haarslev Industries - med henblik på fastansættelse.

Derudover tilbydes:

  • En rolle tæt på teknik, service, kunder, tilbud og ordreflow
  • Grundig oplæring og gerne opstart omkring 1. september 2026.
  • Et dynamisk teammiljø med sælgere, projektledere og teknikere omkring dig
  • Fleksible rammer med flextid, med fast tilstedeværelse kl. 9.00-14.00
  • En lyttende og pragmatisk leder der ser mennesket først

Din baggrund

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du er relationsstærk, teknisk nysgerrig, har systemforståelse og lyst til at lære Haarslevs produkter og processer at kende.

Du kan for eksempel komme fra en rolle som servicekoordinator, intern sælger, ordrebehandler, teknisk kundeservicemedarbejder, reservedelskoordinator, salgskoordinator, projektkoordinator eller andet. Du kan også være håndværker eller have erfaring fra lager, produktion, reservedele eller en teknisk handelsvirksomhed, hvis du har lyst til at arbejde tættere på kunder, tilbud og tekniske løsninger.

Vi forestiller os, at du:

  • Er relationsstærk og lyst til at forstå produkterne bag ordren
  • Er proaktiv, struktureret og god til at holde overblik
  • Trives med systemer, koordinering og mange kontaktflader
  • Er udadvendt, samarbejdende og god til at skabe dialog
  • Er lærenem, nysgerrig og ikke bange for at stille spørgsmål
  • Kan tale engelsk

Som person er du energisk, nysgerrig og handlekraftig. Du får energi af at være en aktiv del af et team, hvor man hjælper hinanden, finder løsninger og driver sager fremad. Du behøver ikke kunne det hele fra start, men du skal have lysten til at lære og modet til at tage ansvar.

Hos Haarslev Industries bliver du en del af en afdeling i udvikling, hvor faglighed, tempo, fleksibilitet og godt samarbejde værdsættes.

Ansøgning

Kan du se dig selv i denne stilling, hører vi gerne fra dig allerede i dag. Send dit CV og en kort ansøgning via dette stillingsopslag. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 70201512 alle hverdage.

Bemærk, alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion. Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os. Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat.

Stillinger

Customer Service CoordinatorServicekoordinatorIntern sælgerOrdrebehandlerTeknisk kundeservicemedarbejderReservedelskoordinatorSalgskoordinatorProjektkoordinator

Lignende jobs